Jeg har en bror som går meget op i luksus.
Jeg går selv meget op i bæredygtighed.
Inspireret af Steward Brand fra The Long Now Foundation (og idémand bag det banebrydende Whole Earth Catalogue fra starten af 1970erne), kan jeg nogle gange ikke lade være med at tænke fænomener i lange tidsperspektiver; 30-40-50 år ud i fremtiden.
I sammenhæng med mig og min brors forskellige interesser:
Hvor lang tid vil der gå, før vores interesser mødes i produkter som samfundet får produceret? – Produkter som både er bæredygtige og af høj kvalitet?
Et underligt, men meget interessant produkt, som blev lanceret i Berlin for nogle uger siden, er måske netop en hybrid mellem de to forbrugsvaner. – Et produkt som i min optik peger 30-40 år ud i fremtiden (men forhåbentlig kortere).
Der findes efterhånden en god håndfuld produkter som både er god kvalitet og bæredygtig-ambitiøs (nej, de økologiske tandbørster man kan købe i WholeFoods, som holder i 2 uger før hårene flader ud, er ikke et af dem).
Det nye produkt fra Berlin bygger videre på sammensmeltning af kvalitet og bæredygtighed på mere end 1 måde.
Det er nemlig et opgør med den klassiske måde at forvalte produktionsmetoder.
Produktet? En vodka du kan blive medejer af som er produceret af lokale råvarer fra dit nærområde. De første der takkede ja til at producere vodkaen, bor i Berlin. Den blev lanceret for nogle uger siden dernede.
En vodka under samme brand, men produceret lokalt fra New York og London, er vist på vej. På hjemmesiden søger det store sprutfirma og bagmænd bag, Pernod Ricard, efter folk der vil starte destillerier i byer over hele verden med lokale ingredienser.
Og det er jo stærkt tænkt. Ganske vist med et produkt (spiritus) der på ingen måde har brug for opmærksomhed. Men man må give dem det i Pernod Ricard; de har fået organiseret en produktionsmetode, som har et kæmpepotentiale i fremtiden; en videreudvikling af andelstanken, designet til global ibrugtagning.
Det bæredygtige perspektiv? Ja, kære vodka-producent, dér halter det desværre lidt, selvom intentionen synes at være tilstede. Det er umuligt fra den tyske hjemmeside at se, hvordan drikkevarens rug, hvede eller kartofler anvendes og hvor de kommer fra. Der ligger ingen beviser for, at vodkaen faktisk ér produceret lokalt.
Men ingen produkter der prøver at være luksus og bæredygtige er perfekte. I jagten efter 100% bæredygtige produkter er talemåden ’perfect is the enemy of good’ i denne sammenhæng (og i mange andre bæredygtighedsmæssige sammenhænge) ganske meningsfuld.
I jagten og i forsøgene efter at skabe produkter der både er bæredygtige og af høj kvalitet, lever vi en tid der i kategoridefinitions-mæssige sammenhænge (eller ’produkt-artbestemmelsesmæssigt’) kan sammenlignes med det der i geologiske fagkredse kendes som den kambriske eksplosion. Det refererer til tiden for 543-530 millioner år siden, hvor der pludselig opstod et højt antal nye, komplekse organismer i verden. Livet gik evolutionsmæssigt amok og skabte den ene sindssyge og vanvittigt udseende art efter den anden.
Det samme, håber jeg, er ved at ske indenfor produktion af varer; varer og firmaer der vil efterleve og afprøve nye måde at producere bæredygtigt på. Our Vodka i Berlin er et eksempel.
Måske behøver min bror og jeg alligevel ikke at vente 50 år, før vi kan handle i de samme butikker.
