Nogle gange er man ude for øjeblikke i hverdagen, som rykker ved ens opfattelse af virkeligheden.
Jeg er etnolog af baggrund og jeg jager dem ofte for andre. Men når jeg selv pludselig befinder mig i en situation, hvor det kunne være godt at have en etnolog (eller psykolog) ved sin side til at forklare mig, hvordan en situation jeg gennemlever, ændrer min person, ja, da kan jeg sjældent gøre andet, når det sker og jeg bliver bevidst om det, end selv at grifle nogle huske-noter ned på min iphone.
Her er hvad der skete, da jeg var ude for sådan en oplevelse:
Ligesom mange andre folk, var jeg til folkemøde.
Og modsat hvad man får fortalt i medierne, så er der faktisk mange folk, mange almindelige - helt almindelige - borgere, til folkemødet. Selv var jeg der over for at være moderator på en debat om affald og ressourcer i teltet for Danske Regioner.
En kammerat, Mikkel, tilbød mig at få et lift hjem om søndagen til København. Det var nogle af hans fjerne bekendte, som han havde kørt over Sverige med til Bornholm, der havde en plads til overs på hjemturen.
Mikkel og jeg stod og ventede i Allinge søndag kl. 13:15 som aftalt. Båden gik fra Rønne kl. 14:30. Man skal stige på båden senest 14:20. Det tager ca. 30 minutter at køre fra Allinge til Rønne. God tid.
Det var tre 23-24 årige studerende, som jeg ikke kendte (og som jeg nu ved, at jeg aldrig nogensinde har lyst til at lære at kende), som skulle samle os op. De var med i nogle grønne organisationer og var i følge Mikkel meget interesserede i at forbedre verden. De var ved at pakke teltet, sagde de lidt stressede i telefonen, og ville komme forbi og samle os op.
Mikkel og jeg gik op på landevejen og ventede. Klokken var 13:30.
Telefonen ringede, og i et forsøg på at lyde forvirret, fortalte de at de var kørt fra Allinge og om ikke vi kunne tage en taxa eller en bus. Det kunne vi ikke, sagde vi. Der gik ingen busser og taxaer. De blev nødt til at komme og hente os.
Telefonen ringede, og i et forsøg på at lyde forvirret, fortalte de at de var kørt fra Allinge og om ikke vi kunne tage en taxa eller en bus. Det kunne vi ikke, sagde vi. Der gik ingen busser og taxaer. De blev nødt til at komme og hente os.
De ringede kl. 13:45. Nu var de i Hasle (midtvejs mellem Allinge og Rønne). Jeg vidste at de ikke kunne nå tilbage til Allinge. De havde brændt os af. En sjælden lyst til at råbe højt ud i luften og slå på nogen, voksede olmt i mig uden på nogen måde at blive afbalanceret af, at vi gik ude på landet i det flotteste solskinsvejr med lærken syngende omkring os.
Vi SKULLE med den færge, især Mikkel, som ikke havde andre billetter.
Vi begynder at tomle.
Klokken er 13:50.
Klokken er 13:50.
De første biler farer forbi os.
Klokken er 13:55.
Flere biler, mange, måske 15 biler, har kørt forbi os uden at stoppe.
Klokken er 13:55.
Flere biler, mange, måske 15 biler, har kørt forbi os uden at stoppe.
Flere DR-biler med 1 passager kører forbi os.
"Jeg betaler min fucking licens!", råber jeg efter den der nu drøner forbi os.
Efter bilens rumlen er forsvunde, svarer lærken med sin trillende og i dette tilfælde fuldkommen pisseirriterende glæde.
Vi traver videre.
"Jeg betaler min fucking licens!", råber jeg efter den der nu drøner forbi os.
Efter bilens rumlen er forsvunde, svarer lærken med sin trillende og i dette tilfælde fuldkommen pisseirriterende glæde.
Vi traver videre.
Klokken er 14:00 og stemningen er ved at blive desperat.
En bil kommer. Stopper den ikke, er vi doomed, tænker jeg. Så når vi ikke færgen.
En bil kommer. Stopper den ikke, er vi doomed, tænker jeg. Så når vi ikke færgen.
Den stopper.
Vi løber hen hvor den har blinket ind i rabatten.
Det er svært at beskrive vores ekstatiske taknemmelighed.
Vi løber hen hvor den har blinket ind i rabatten.
Det er svært at beskrive vores ekstatiske taknemmelighed.
Det er et kærestepar der har stoppet. De er vel i slut-tyverne. De hedder Jon og Katja og fortæller os i bilen at de er med i Dansk Folkepartis Ungdom. De skal egentlig ikke til Rønne, men vælger at køre os derind alligevel. De var på vej mod Opalsøen, men var kørt i den gale retning.
Jeg tror aldrig jeg har holdt så meget af Dansk Folkeparti, som i den bil.
Det er netop kørende, i fuld fart mod Rønne, at der sker det i min hjerne, neurologer ville kalde en synaptisk rekonsolidering. Det vil sige, en biokemisk reaktion, der eroderer min kategorisering af en opfattelse, i dette tilfælde 'Dansk Folkeparti', oppe i hovedet. Tankerne får mig til at opfatte min verden og virkelighed med Dansk Folkeparti, nu lykkeligt fanget af dem i denne bil, end for blot få minutter siden.
Med seriøs fare for kausal fejlslutning, tænker jeg i bilen, for første gang i mit liv: når ting går galt, så kan man regne med Dansk Folkeparti.
Mennesker der vil forbedre verden og bruge tid i grønne organisationer... Hvis sådanne mennesker er de samme mennesker, der kan finde på at skide på deres medmennesker (fx 2 mænd der venter på dem i Allinge), er deres højtærede og abstrakte motiver om at forbedre verden så overhovedet noget værd? Er det ikke netop nede i de små, nære menneskelige relationer, hvor vi alle hjælper hinanden, at verden for alvor kan ændre sig, et lille skridt ad gangen?
Sådan nogle tanker fiser volatilt gennem min hjerne i bilen, mens Mikkel (stifter af Gode Penge) med Jon der kører bilen diskuterer finanssystem og pengepolitik-princippet 'fuld reserve' (et princip om at Nationalbanken i fremtiden bør have lige så mange fysiske penge i bankboxen, som der cirkuleres digitale penge i banksystemet -- og for øvrigt noget jeg har blogget om her og her).
Vi når færgen.
Takket være Jon og Katja og deres gode hjerter.
Takket være Jon og Katja og deres gode hjerter.
Jeg skal helt sikkert til folkemødet igen næste år.
Bevidsthedsudvidelser garanteres.
Bevidsthedsudvidelser garanteres.
- - -
Hør lærken her:
Læs mere om Gode Penge her:
Se et billede af hvordan det ser ud i hjernen, når mennesket udvider sin bevidsthed og får nye idéer her:
Her en ren visuel repræsentation (2:30 min):
https://www.youtube.com/watch?v=ep1BFpvy-pQ
Her en meget nørdet version fra MIT (2:30 min):
https://www.youtube.com/watch?v=pjwOqfq8Pz0
Her en meget pædagogisk version (2 min):
