Med hvilke visioner skal Danmark bruge sine landmasser i fremtiden?
Hvordan skal byer, landet og infrastrukturen i mellem udvikles?
Kan ambitiøse benspænd for vores produktivitet og kontruktion skabe flere arbejdspladser?
Og hvordan skal vi håndtere klimaforandringerne?
Vi lever i en vidunderlig tid!
Selvom den er mere ustabil end nogensinde, er der store muligheder for at skabe en bedre verden, hvis vi handler og bygger klogt.
Vi danskere har rejst langt for at nå til det sted vi er i dag. Efter 16.000 år er vi nu nået til dette kultiverede sted i landets og befolkningens udvikling.
Især i de sidste 100 år har vi udbredt velstand i vores arbejds- og levesteder hurtigere end nogen af de forgående ca. 15.900 år vi har beboet Danmark. Det er på det sidste gået så stærkt med at udbygge vores velstand, og vi har nået et niveau og et forbrug af produkter og materialer der er blevet så attraktiv, at resten af verden i dag gør hvad der står i deres magt for at opnå den samme velstand, og i et sindsoprivende hurtigere tempo. Og med god grund. Vi har alle lige ret til at bruge naturens ressourcer til at få et bedre liv.
Men. Hvis vi alle gør det på samme måde, som vi har gjort i de sidste 100 år, er det indlysende at det vil være aldeles uholdbart.
Måden vi har skabt velstand på – med kortsigtet økonomisk tankegang og hastigt forbrug af materielle ressourcer – er omme i vores del af verden. Nye måder at skabe velstand og leverum i vores land skal opfindes for at skabe bedre velstand og højere livskvalitet.
Vi er klar, fra vores del af verden, til at tage et nyt evolutionært skridt ind i en ny tidsalder. Og heldigvis er tidsalderen allerede startet i det små rundt om i landet.
- - -
Der er brug for at rige lande som Danmark går foran. For at skabe langtidsholdbare, rumlige svar på tidens store udfordringer, må vi starte med at give de rigtige organisatoriske og byggetekniske benspænd til os selv - beboere og byggere af Danmark:
#1
Lad os udbygge landet ved at skabe arbejde til alle og minimere forbruget af klodens udtømmelige ressourcer.
#2
Lad os udbygge landet ved at prioritere livskvalitet frem for kortsigtet økonomisk velstand.
#3
Lad os udbygge landet ved at prioritere en udvikling af vækst som indbefatter bevarelsen af al liv omkring os.
- - -
Opdeler vi Danmark i matrikler med hver sine daglige gøremål, såsom for eksempel landbrug, skoler, beboelse og trafik, så finder vi ud af, at alt har brug for at blive gentænkt for at svare arkitektonisk og rumligt på sådanne, helt basale, benspænd. Alt.
Hvordan skal landet udbygges for at leve op til disse benspænd?
Alt hvad der bygges i landet fremover, og som udsættes for de 3 benspænd, vil få en række ønskværdige bygningsmæssige konsekvenser:
A. VI VIL GENEROBRE VORT LAND I BYERNE!
For at leve op til de tre benspænd vil vi lægge en cirkel rundt om byerne inden for hvilken de må bygge nyt ved at anvende eksisterende rumlige og ressource-mæssige kvaliteter og potentialer. ’Symbiose-Cirklen’ der vil omkranse både store og små byer, skal få os til at tænke i nye baner for byggeri, iværksætteri og fællesskab, som vil resultere i nye byggehybrider og adfærdsformer.
Det er inde i byerne mange folk – unge som gamle – gerne vil bo og være sammen med hinanden. Vi vil derfor i højere grad bygge ovenpå eksisterende og gamle bygninger, som eksempelvis 2 etager oven på karréer, der kan bære det. Indtagelse af himmelrummet over byerne vil ske ved at benytte forskningsbaserede materialer og spejle kombineret med smuk brug af genanvendeligt træværk, således at der ikke mistes nødvendigt sollys i gadeplan. Hele offentlig tilgængelige pladser vil desuden skabes på toppen af byerne med gangbroer som forbinder enkelte bygningstoppe; en by oven på byen. Alene i København kan en by på størrelse med Randers i dag flytte ind, hvis der bygges 1 etage ovenpå eksisterende bygninger, der kan klare indgrebet.
Symbiose-Cirklen vil også have som konsekvens at eksisterende, men forladte, historiske bygninger, som kirker, slagterier, fabrikker, vil genanvendes til nye formål inden for cirklerne. Kirker til offentlige forelæsnings-haller; gamle industribygninger til brug for de unge; forladte biografer til borgermøder: arkitektur der kitter tillid i et lokalsamfund.
Symbiose-Cirklen vil også betyde, at vi begynder at dele og genbruge mere. Virksomheder fra alle erhverv vil opnå langsigtede økonomiske gevinster ved at dele affaldsressourcer og energi med hinanden. Fysiske rør og synlige elektroniske dataflader der binder erhverv sammen vil være nye elementer i byrummet – på veje, bygninger og fortov – som alle vil kunne følge med i.
Sådanne ressource- og energisamarbejder i mellem erhvervsområder og på tværs af erhvervsområder og beboelser, vil skyde nye erhvervs-eventyr i gang som skaber flere, langtidsholdbare arbejdspladser. For alle der arbejder eller lever indenfor Symbiose-Cirklen, vil der opstå en mere meningsfuld og erkendelsesmæssig kontakt med de fysiske omgivelser. Det vil ske på en intelligent måde, og den digitale teknologis interaktions-muligheder vil blive udnyttet fuldt ud til at skabe kloge byer.
Symbiose-Cirklerne og digitale fællesskaber vil starte i mindre byer eller mindre kvarterer for over tid at vokse til at omfatte hele byer.
Symbiose-Cirklerne vil holde på mennesker og kompetencer som kan give plads til helt nye typer formål og væresteder i lokalområdet uanset by-størrelse. ’Generationshuse’ vil langsomt blive introduceret over en række årtier i hver by og nabolag med over 1.000 mennesker. Her vil lokalsamfundets ældre passer børn og hvor fælles vaskeri og fælles værksteder vil introduceres. De fortidige boligformer, hvori 40% pt. lever alene, suppleres med væresteder der fremmer menneske-møder, liv, idéudveksling og fortællinger. Det er de bygninger og den virkelighed homo sapiens er bygget til at vækste i, og som vi danskerne vil introducere til verden i en moderne bymæssig kontekst, både i de små og i de større byer.
B. VI VIL SLIPPE NATUREN OG DYRENE LØS I LANDDISTRIKTER OG SMÅBYER & MANGFOLDIGGØRE LANDBRUG FOR ALLE!
For at leve op til de tre benspænd vil vi koble Danmark sammen i tætte kredsløb af ressourcer, natur og mennesker.
På national plan vil det betyde klima-regulerende natur-korridorer der skydes ind fra landområder som ’almindinger’ i alle byer og over tid knytte hver en by sammen med naturen. Flere landskabsudviklinger ude i landet vil etableres som vådområder, skovrejsninger, søer og genoprettelse af ådale.
Landbrug vil mangfoldiggøres så landområder ikke kun findes på landet, men integreres i byerne især i forstæderne.
I større parcelhuskvarterer vil haver fungere som professionelle fødevareproduktions-enheder. En villavej kan leje sine haver ud til en gartner eller et professionelt fødevarefirma. Hvor der i den ene have plantes løg, plantes der i den anden salat og i den tredje holdes høns. Forstæderne vil ikke længere være domineret af fliser, græs og tage, men være hængende haver, hvor livet leves sammen og fuldt ud. Denne udvikling mod mere fødevareproduktion tættere på byerne, vil ikke overleve i en kultur af frivillighed, men planlægges og introduceres som nye fødevareproducerende erhverv i lokalsamfundene.
På landet vil dyrkelsen af afgrøder ligeledes mangfoldiggøres. Marker vil ikke alene domineres af afgrøder til svinefoder-produktion, men suppleres med energiafgrøder, dambrug, akvakultur og dyre-reservater for især svin, kyllinger, lam og køer. De indhegnede og sundheds-overvågede reservater vil udover landskabelige habitater for slagtedyr skabe klima-regulerende naturområder, som samtidig skaber plads til eksperimenterende landbrugsfokuserede klimatiltag, hvor nye klimateknologier kan testes.
Samtidig med at mere kød vil vokse ud af dyre-celler dyrket i laboratorier, vil de landskabelige dyre-reservater for slagtedyr på sigt også inkludere zoner inden for de mest forladte udkants-landsbyer, således at eksempelvis svin, høns og lam kan indtage forladte beboelsesejendomme i disse landsbyer og skabe fornyet livskvalitet mellem mennesker, dyr og natur i de mest livsforladte udkants-landsbyer.
C. VI VIL PRODUCERE VORT EGET BRÆNDSTOF & FORENE TRANPORT MED SUNDHED!
For at leve op til de tre benspænd vil vi producere vores eget brændstof til trafikkens køretøjer. Det kan være i form af lokalproduceret elektricitet, 2. generations bioethanol, brint og andre brændstoftyper.
Tilgængeligheden til brændstofferne vil ske ved at omlægge benzintankstationer til energimarkedspladser med brændstof lokalt produceret og høstet i lokalsamfundets biosfære i en radius af 150 km. Her kan lokale selv komme og sælge deres overskudsproducerede energi.
I fortiden har vi givet høj prioritet til motorveje med tilhørende benzindrevne biler. Andre typer baner at bevæge sig rundt på i landet vil introduceres, både uden for og inden for byerne, med ’smarte veje’ der producerer el når der køres på dem og hvor markering er dynamisk og fleksibel for at ændre bane og retning, foruden at kunne ændre på bane-arealets formål og ibrugtagning efter behov; vejbane om lørdagen, loppemarked om søndagen. Alt som førerløse køretøjer introduceres som supplement til biler, vil trafikken i byer yderligere energioptimeres og effektiviseres.
Samtidig vil infrastruktur for cykler, traditionelle og elbaserede, forbedres så cyklisme bliver en endnu mere yndet transportform. I de fleste småbyer og mange kvarterer i større byer vil cykelstier i begge sider af vejen ’æde sig ind’ på vejbanen, så 2-sporede veje bliver til 1,5-sporede veje, hvor biler stadig kan køre i begge retninger, men med bred og inviterende plads til cyklister.
Cykel og gangbroer – pittoreske hængebroer, luftballonbroer, tætbevoksede træbroer – og andre genveje over det gamle asfalt-motorvejsnet vil forbinde før adskilte områder og tillade mennesker fra forskellige kvarterer og områder at mødes – nogle for første gang.
- - -
Vi er kommet langt i de sidste 16.000 år.
Mere end nogensinde er vi alle en del af udviklingen af Danmark.
Og det er måske det sværeste koncept af alle at forstå.
Ligesom dette manifest er skrevet på baggrund af tanker fra 1 økonom, 1 ingeniør, 1 etnolog, 2 arkitekter, 2 landmænd, 1 filmmand og 1 arbejdsløs, på samme måde er den konkrete virkelighed omkring dig et resultat af tanker og handlinger fra lokale ildsjæle, lokalpolitikere, erhvervsfolk, embedsfolk, foreninger, vælgere, arkitekter, journalister og mange flere.
Intet så komplekst og smukt som virkeligheden bestemmes af ét menneske. Enevælden er slut. Også for vores byggede virkelighed.
Selvom den sværeste af alle pointer er at forstå, at vores omgivelser dannes på baggrund af dig, hvis du lader dig blive hørt, så er den også den mest håbefulde.
Du kan, sammen med alle os andre, være en del af udviklingen mod at skabe det Danmark du ønsker. Udfordringen vi alle står over for nu, er at få alle os danskere til at turde at forestille os en ny måde at blive og være en del af vores omgivelser. Et Danmark der skaber langvarig livskvalitet for alle, udbygger vores land til at bevare og skabe liv, og skaber meningsfulde gøremål og en sund produktion af velstand – til misundelse og efterfølgelse for andre lande i de næste 100 år.
Vi lever i en vidunderlig tid.
Grib den!
- - -
Manifest til download:
http://www.scribd.com/doc/190867265/Manifest-Public
