Return to site

Tanker efter Interstellar

Jeg har lige været inde og se Interstellar. Stemningen i filmen sidder i kroppen på mig, mens min cykel synes at cykle ad sig selv hjemad med mig ovenpå. Lyden af John Coltrane flyder ud i ørerne. Jeg er fyldt med tanker og jeg undskylder højtflyvende tanker. Jeg tænker:

Vi mennesker er i stand til så umådelig mange ting. Vi kan udvikle de mest ærefrygtindgydende og grænseudvidende bedrifter. Som at lande på en komet.

Vi kan udrette så meget. Vi kan udforske så mange sider af verdens uendelig mange sider.

Meget af vores evne til at udfoldelse af vores kundskaber handler om at fokusere på 1 til ad gangen. Maskinbygning. Etnologi. Biokemi. Økonomi. Og så bygge videre. Bygge videre på den visdom, der allerede findes omkring os. Og som tusinder af generationer har givet videre til os. Ikke for at skabe et bedre liv til os/mig, hver især som dyriske individualister. Men til at udvikle, udvide og udforske vores muligheder som et folk.

"Who are we", sagde den amerikanske astrobiolog Carl Sagan, "if not our impact on others?"

Vi kan jo nå at skifte retning ("karriere") så mange gange i løbet af et liv. Lige indtil vi finder vores sted at være. Lige indtil vi finder et sted hvor vi tænker: her kan jeg udrette noget, her kan jeg udforske.

For nogle dage siden fik jeg at vide, at vores firma i en filmisk form skal udbrede den viden, den 78 år gamle danske arkitekt, Jan Gehl, har brugt et liv på at skabe: at man i byer skal invitere til et liv mellem husene, for at skabe en god by. At skabe liv i byer kan danne os som civilisation og skabe urbane menneskemøder og udvekslinger som ellers ikke ville have fundet sted. Det er en ekstrem human måde at tænke arkitektur. Og en chokerende lidt æstetisk og smuk måde at tænke arkitektur - for de fleste i arkitekturbranchen.

Vi er ikke nået til Interstellar niveau rent teknologisk; endsige videnmæssigt. Vi kan ikke flyve til Saturn på nogle år. Vi kan ikke engang bestemme os for at skabe liv i vores egne byer. Så langt har vi endnu at rejse. Så mange små skridt har vi endnu at tage.

Nu har vi i vores lille firma fået lov at bruge de næste 3 måneder til at samarbejde med Jan Gehl på at skabe den første film der med Jan Gehls egne ord og formuleringer skal kommunikere hans og hans arkitektfirmas bedrifter på tværs af kloden (få kender ham i Danmark, selvom han er et verdensnavn i udlandet og nok den største nulevende arkitekt som har påvirket fleste byers byplanlægning og udseende). Filmen vil blive 18 minutter lang og blive tekstet på dansk, engelsk, mandarin og hindu.

Jeg ved - som du også gør - at vi kun har så og så længe på denne smukke klode. Så man må prioritere hvad man vil fokusere at udføre. Og jeg vil med glæde bruge 3 måneder af mit liv på at videreformidle en gammel arkitekts ædle tanker, som byer og byplanlæggere over hele verden først er ved at forstå.
Hvem ved hvordan en sådan film kan skubbe til dem der ser den? Hvem ved hvem der vil blive rørt af den; mennesker meget yngre end mig, som måske vælger en karriere på baggrund af den inspiration filmen sender videre?

Og sådan bygger vi alle videre på skuldrene af andre. Forhåbentlig må de bedste idéer og viderebyggelser sejre og de værste gå konkurs. De bedste for eksempel ved enten at skabe en et milliard kroners madimperium, som det skete i sidste uge (Claus Meyer og Løgismose). De værste ved at gå konkurs på grund af individualisters egotrip efter hurtige gevinster, som det også skete i sidste uge (OW Bunker).

Vi landede på en komet denne uge. Hvad vil vi lave næste uge? Og næste år?

Alt det og meget mere tænker jeg, alt som cyklen tager mig hjemad. Med et baggrundstæppe af John Coltrane.

Christopher Nolan (Interstellar):
http://nyti.ms/1tl55Bm

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly