Der er nogle gange jeg læser tilfældige bøger uden at vide hvorfor.
Det skyldes vel en eller anden (illusorisk?) følelse af, at min intuition hurtigere kan fortælle mig hvad der kan inspirere mig, end min forstand og bevidsthed kan.
Denne sommer tager jeg bogen 'The Social Conquest of Earth' af biologen E.O. Wilson med mig på ferie. Kort fortalt handler den om, hvordan vi blev en social art - - eller i fagsprog; eusocial. Det vil sige en art i den mest komplekse sociale orden, hvor arten fordeler arbejdet mellem individer og samarbejder over længere tid for at pleje afkom omkring domiciler på tværs af generationer.
Der findes et fåtal af dyr der har formået at opnå eusocialitet. Det ene, ja, mennesket; eksempler på de få andre; myrer, bier, hvepse, termitter og den nøgne muldvarperotte. Myrer, for øvrigt, udfører også landbrug og holder kvæg i form af bladlus.
Nå. Hvad er det så der adskiller os fra for eksempel myrer, bier, hvepse, termitter og nøgne muldvarperotter?
Jo, dette skriver Wilson:
"The primary and crucial difference between human cognition and that of other animal species, including our closest genetic relatives, the chimpanzees, is the ability to collaborate for the purpose of achieving shared goals and intentions."
Som den ivrige konference-deltager der deltager i den ene konference efter den anden om nye innovationsmetoder, vil du genkende ordet 'purpose' – et af de mest anvendte begreber der i disse tider prædikes for at fremme innovation på arbejdspladser. Selv fremlagde jeg for snart 10 år siden tankegangen 'purpose-driven innovation' for Nokia da jeg arbejde med dem som kunde på Bruce Mau Design i Canada.
Dette ærinde skal dog ikke handle om purpose, om formål (det ér vi alle forhåbentlig ved at forstå at det handler om at udleve på sin arbejdsplads – ellers er vi jo ikke meget mere anderledes end myrer-droner der går på arbejde).
Det som er virkelig interessant, er hvordan den kollektive forståelse for, hvad der opfattes som vores fælles formål i samfundet er i konstant forandring. Fordi formålsretningen som vi vælger at udføre handlinger hen imod, påvirker direkte hvilke beslutninger der træffes på vælgerniveau, på forbrugerniveau, på politikerniveau og på lederniveau. For eksempel formålsretningen: ønsket at skabe en idé om at folket er 'et folk' for at bevare kontrollen om vores land (som i 17- og 1800-tallet) eller den nyere formålsretning: ønsket at skabe og bevare et velfærdssamfund (som i 1900-2000-tallet).
En interessant graf som E.O. Wilson stiller op, er grafen der viser hvordan chimpanser i dag udvikler sig forskelligt forskellige steder i verden, med evner til at benytte forskellige værktøjer forskellige steder i verden. Jeg sætter grafen ind her – mit første forsøg på at indføre et billede i bloggen, så tilgiv mig hvis det ikke ser effent ud:
Chimpanser udvikler altså brugen af værktøj på forskellige udviklingstrin.
Jeg tror, at det som vil definere vores, homo sapiens, evne til at opfinde og anvende nye, succesfulde værktøjer, er vores anlæg til at tænke i mere og mere langsigtede løsninger.
I alting.
Vores evne til at tænke stadigt mere langsigtet om vores løsninger til verden og for stadigt flere beboere i blandt os, vil skabe en udvikling der er holdbar for os som race sammen med vore ressourcerige omgivelser.
E.O. Wilson siger det ikke direkte. Men han siger dette:
"The vast quantity stored in our immensely enlarged forebrains makes us consummate storytellers. We summon dreams and recollections of experience from across a lifetime and use them to create scenarios, past and future. We live in our conscious mind with the consequence of our actions, whether real or imagined. Placed out in alternative versions, our inner stories allow us to override immediate desires in favor of delayed pleasure. By long-range planning we defeat, for a while at least, the urging of our emotions. This inner life is why each person is unique and precious. When one dies, an entire library of both experience and imaginings is extinguished."
Det mest interessante ved dette, synes jeg, er at vi er i stand til at tilsidesætte øjeblikkelig begær for senere nydelse. Sat på en spids: vi kan tilsidesætte en kortvarig nydelse for en langvarig nydelse.
For eksempel. Hvor vi tidligere var nødt til at jage flere gange om ugen og med brug af megen kropslig energi på sletten (vi vidste jo ikke hvornår vi ville være heldige med en jagt), behøver vi i dag ikke at tænke så kortsigtet, fra uge til uge eller fra dag til dag. Er du iværksætter, tænker du måske snarere i ren overlevelse fra kvartal til kvartal.
Men skal vi tage en dyb indånding er virkelig tænke over, hvad vi bør gøre for at skabe gode og holdbare idéer og løsninger til verden frem over, så skal vi jo tænke længere end blot 3 måneder ud i fremtiden. Vi skal forbedre vores evne til at tilsidesætte kortvarig nydelse for langvarig nydelse.
Oversætter man denne tanke i en graf á la den Wilson lavede for chimpanser, så får man noget der ser sådan ud:
- - -
Hvilken mennesketype er du selv? Hvilken mennesketype svarer dine handlinger til i dag? Og er du i stand til at vælge handlinger og tankesæt der passer til et længere tidsperspektiv end dit nuværende?
- - -
Et video-interview med den 84-årige E.O. Wilson om hans bog på Charlie Rose Show:
Om eusocialitet:
