Nyheden om at Amagerforbrændingen ikke får bygget sin store skibakke bør mane respekt i Danmark og udlandet. Det viser at Danmark er nået ud af sin fordummende glæde over alt med smukke overflader og i stedet er begyndt at indtage en plads som nation der for alvor tør tænke ny teknologisk og bæredygtig udvikling med sex og æstetik.
Den udgave som Amagerforbrændingens bestyrelse ville have arkitekter til at tegne, havde basalt kun een overskrift: Sex. Giv os noget sexet! Og i følge Politikens arkitektur-anmelder fik de netop en bygning der var... 'sexet'.
Men tiden er løbet fra den enøjede jagt på berømthed som søger æstetikken på bekostning af reel udvikling.
Amagerforbrændingen havde en gylden mulighed for (for nogle år siden) at skrive et visionært og ambitiøst udbud til en arkitektkonkurrence om bygningen af det nye anlæg. Udbuddet kunne have tvunget arkitekter til at komme med løsninger til Amagerforbrændingen og andre storbyer på hvordan man kan bygge en bygning der kan indgå i en intelligent affaldslogistik hvor der virkelig TÆNKES over, hvordan materialer og genanvendelighed kan blive en gangbar forretning i en vestlig storby.
I stedet valgte man at gå fra noget så uambitiøst som det mest sexede forslag.
Men sex uden udvikling taber. Ikke bare for Amagerforbrændingen, men i Danmark og i hele verden. Der er ikke længere råd til dumme løsninger. Vi har simpelthen ikke materialerne (eller affaldet) til det.
I en tid hvor det er påvist at vi løber tør for materialer som sølv og indium inden for 30 år (!), er det naturligt for tænkende mennesker – især dem der lever af at modtage affald dagligt – at der kan findes vækst, arbejdspladser og politisk opbakning til løsninger på den slags udfordringer.
Fremtiden tilhører, som altid, de omstillingsparate. Dem som tør genopfinde sine brancher. Ikke dem som blot vil sminke sig ud af deres problemer.
En tak skal gå til de reelt modige i denne sag; dem i Københavns Kommune som turde se sandheden i øjnene og ikke lade sig forblinde af sex.
