At affald kan være sexet, er noget jeg håber flere virksomheder får øjnene op for over de næste år.
En lille historie fra udlandet:
Virksomheden Qmilk har fundet ud af, hvordan man spinder tråde ud af gamle mælkeprodukter; tråde som kan bruges som stof til beklædning. De laver altså gammel mælk om til tøj.
Virksomheden Qmilk har fundet ud af, hvordan man spinder tråde ud af gamle mælkeprodukter; tråde som kan bruges som stof til beklædning. De laver altså gammel mælk om til tøj.
En anden historie fra udlandet:
Virksomheden Ecovative er begyndt at gro svampe for derefter at presse det sammen, for at bruge svampe som bionedbrydelige byggematerialer; som mursten. De gror materialer i stedet for at grave efter dem.
Virksomheden Ecovative er begyndt at gro svampe for derefter at presse det sammen, for at bruge svampe som bionedbrydelige byggematerialer; som mursten. De gror materialer i stedet for at grave efter dem.
- - -
Fremtidens markedspotentialerne for sådanne virksomheder er enorme. Prise på molekyler bliver dyrere og dyrere. Samtidig skabe vi mere affald - både i privatsektoren og i industrisektoren. Og staten har indtil videre ikke kunnet gøre andet end at lægge traditionelle og ukreative afgifter på affaldet, for at sikre, at det bliver håndteret bare (en smule) miljømæssig barmhjertigt.
Indtil nu. For en række danske industrivirksomheder er begyndt at tænke i samme baner som Qmilk og Ecovative. Og mange har gjort det i så mange år, at udlandet rejser hertil uge efter uge for at se på de danske eksempler.
Den mest kendte danske case i verden på at anvende restprodukter som ressource til nye produkter, er Kalundborg Symbiosen (som indbefatter virksomheder som Kalundborg-placerede Novo Nordisk, Statoil, DONG Energy, Novozymes og et nyt alge-til-ethanol-anlæg).
Flere mindre danske industrivirksomheder er begyndt at eksekvere strategier som ligner Kalundborg, blot i mindre skala i forskellige dele af Danmark. Et eksempel er Haribo lakridsfabrik i Faxe (lokalt kaldet 'lakridsen') som har en mængde sukkervand til overs fra produktionen, som normalt er afgiftsbelagt og bliver kørt til Tyskland i tankbiler. Længere ned ad gaden (praktisk talt) ligger Erhvervsbiavlerne i Faxe som køber sukkervand fra en tredjepart til biernes vinterfodring. Haribo og Erhvervsbiavlerne afdækker for øjeblikket fordelene ved at lave et samarbejde om sukkervandet mellem de to virksomheder. Det vil sige: en aftale om ressourcen.
Og sådan findes der dusinvis af nye eksempler fra hele Danmark der i disse måneder skyder op. Flere cases fra andre steder i landet findes på www.symbiosestroemme.org
Om få uger skabes den første og mest ambitiøse danske konference (som jeg selv hjælper med at planlægge) om denne tilgang til produktion, vækst og konkurrencefordele. Blandt andet ankommer direktører og tekniske chefer fra landets industrier (og DI vil da også være på scenen). Som keynotes kommer Gunter Pauli (af udenlandske medier nævnt som bæredygtighedens Steve Jobs) og Anders Eldrup, formand for CLEAN (tidl. Copenhagen Cleantech Cluster).
Mere info om dagen og tilmelding, hvor der er plads til 100 deltagere, kan ses via linket herover.
At dansk erhverv har brug for en ny og visionær måde at tænke produktion på, kan virke nervesammenbrudsfremkaldende for nogle. Men ved at tænke over, at det basalt set handler om at spare penge, skabe nye ressourcer og bruge mindre energi, har gjort, at flere danske industrivirksomheder allerede i gang med i udfolde de nye symbiose-eventyr rundt om i landet.
---
Qmilk:
Ecovative:
Gunter Pauli:
(med en meget underlig hjemmeside)
Kalundborg Symbiosen:
Symbiose Strømme arbejdsdagen:
