Jeg er ikke i tvivl om at vi lever i en brydningstid, hvor institutioner, produktionsformer og rutiner fra det 20. århundrede skal omformes, for at eksistere i en verden i retfærdighed, langsigtet vækst, fred og velvære. Med andre ord; i en verden som anvendes bæredygtigt af mennesker.
Det er der imidlertid mange der er i tvivl om. Men for mig er der kun én eneste vej at udvikle vores samfund, og det er mod en mere bæredygtig verden.
Dem som ikke er tvivl, er kunstnerne rundt om i verden. Dem som har skabt en tilværelse ud af ikke at være bundet af nogen interesser.
Og de siger, maler, filmer og synger i højere grad om at revolutionere verden.
Tag den engelske komiker Russell Brand. Han har om noget startet debatten i England om, hvorvidt man som borger bør stemme til valget, hvis man er uenig i den vej samfundet og verden udvikler sig.
Efter at hans interview med UK kendisjournalist Jeremy Paxman røg på nettet, er den set mere end 10.000.000 gange. Jeg tror selv jeg har set den 5 gange.
Han fik sidste år lov til at være gæste-redaktør for det seriøse (og meget spændende) engelske magasin, New Statesman.
Så er der Morriseys nye album med titelnummeret 'World peace is none of your business'.
Også her er der klare, kritiske røster om hvorvidt det overhovedet betyde noget om du stemmer til valgene. Mon han er blevet inspireret af Russell?
Og sådan udvikler og spiralére strømme og folkestemninger sig. Først abstrakt formuleret af kunstnere og andre mavericks med en stærk tro. Og siden taget op og diskuteret af flere medier, ildsjæle, entreprenører, borgere.
For hvad fanden gør vi?
Hvis kunstnerne har ret? At demokratiet har fejlet. Og fejler efter hvert valg. Og hvad vil være næste skridt, hvis vi vælger at handle rationelt der efter? Skal vi have et teknokrati (hvad vi jo allerede har lagt grundstenene til med EU Kommissionen) før vores politikere tør føle friheden til at gøre, hvad der er nødvendigt i denne fase af vores civilisationsudvikling?
---
Se interviewet med Russell Brand her (10 min.)
Hør Morriseys nummer her - sangen starter efter 30 sekunder (4 min.)
Jeg er ikke i tvivl om at vi lever i en brydningstid, hvor institutioner, produktionsformer og rutiner fra det 20. århundrede skal omformes, for at eksistere i en verden i retfærdighed, langsigtet vækst, fred og velvære. Med andre ord; i en verden som anvendes bæredygtigt af mennesker.
Det er der imidlertid mange der er i tvivl om. Men for mig er der kun én eneste vej at udvikle vores samfund, og det er mod en mere bæredygtig verden.
Dem som ikke er tvivl, er kunstnerne rundt om i verden. Dem som har skabt en tilværelse ud af ikke at være bundet af nogen interesser.
Og de siger, maler, filmer og synger i højere grad om at revolutionere verden.
Tag den engelske komiker Russell Brand. Han har om noget startet debatten i England om, hvorvidt man som borger bør stemme til valget, hvis man er uenig i den vej samfundet og verden udvikler sig.
Efter at hans interview med UK kendisjournalist Jeremy Paxman røg på nettet, er den set mere end 10.000.000 gange. Jeg tror selv jeg har set den 5 gange.
Han fik sidste år lov til at være gæste-redaktør for det seriøse (og meget spændende) engelske magasin, New Statesman.
