Det er ingen hemmelighed at jeg interesserer mig for adfærd. Eller rettere: adfærdsændringer. Det gælder på arbejdspladsen, i hjemmet, som forbruger, etc.
En motivationskraft som kan ændre adfærd, jeg længe har haft det svært ved at forlige mig med, er vor higen efter Det Smukke.
Et eksempel:
Jeg skulle købe en basketbold i sidste uge.
Der var to på hylden i Sportsmaster. En klassisk, brun basketbold og en hvid og grøn-stribet 'recycle'-model.
Min hjerne sagde, at jeg skulle købe recycle-modellen (som var lavet af 40% genbrugsmaterialer). Men den var grimmere. Og ikke så cool som den brune NBA-model som bestemt ville skabe mere streetcred (det sagde butiksassistenten endda også).
På trods af min usvigelig tro på, at mere opbakning (læs: forbrug) til grønnere produkter vil skabe mere efterspørgsel og i sidste ende mere innovative produktionsmåder over hele verden, så var min hjerne splittet: den flotte og miljøforkerte eller den grimme og rigtige?
Jeg valgte den flotte.
Og sådan ér det jo. Sådan er vi bygget. Til at vælge det flotte, det smukke. Er vi ikke?
For nogle dage siden arrangerede jeg et arrangement i Louisianas Bådehus. Jeg havde fået min tidligere chef, designguru Bruce Mau, til at holde et oplæg fra Chicago. Hans pointe var (efter lang tids fablen om designs rolle i samfundet), at dét vi altid vil hige efter, vil være noget der er smukt. Det Smukke vil altid være endemålet. Det er Det Smukke vi altid vil prøve at opnå.
Dét syntes en del folk i rummet var en lidt provokerende statement, kunne jeg mærke. Klassisk dansk turde ingen spørge Bruce mens kontakten til ham var åben (og tid afsat til det), men først efter der var lagt på, begyndte folk at ytre sig. "Var Det Smukke, Beauty, virkelig det endelig mål at opnå i alle livets sammenhænge?", lød det kritisk.
Jeg vil sige Ja, det er det.
Hvordan og i hvilke sammenhænge vi taler om Det Smukke kan jo være forskellig. Men faktum er: ser en pige en flot dreng eller ser en dreng en flot pige, så gibber det jo i én. Hvor mange piger bliver ikke valgt til i alle livets sammenhænge fordi de er smukke? Hvor mange drenge bliver ikke valgt fra i alle livets sammenhænge fordi de er grimme?
DR har en dokumentar om Coco Chanel tilgængelig på nettet. Det er helt tydeligt at Coco - symbolet på en selvstændig kvinde - først skulle være elskerinde for rige mænd, for at få mulighed for at udleve det hun i dag er kendt for: at lave nyt, revolutionerende tøjdesign til kvinder. Var hun nået så langt hvis hun ikke var så heldig at hun var smuk?
Før jeg bliver anklaget for jeg ved ikke hvad, så lad mig komme tilbage til pointen: Hvordan og i hvilke sammenhænge vi taler om Det Smukke kan være forskellig. Og definitionen på Det Smukke ændrer sig hele tiden.
Fagnørd-mæssigt er jeg megainteresseret i industrielle symbioser og affaldssortering for øjeblikket. Findes der noget mere usexet? Findes der noget mere grimt? Heri ligger missionen for sådan en som mig: at få noget, hjernen opfatter som grimt, til at blive opfattet af flere som noget smukt. Bliver det først 'smukt' vil vores natur jo hige efter det. Og på den måde kan store menneskestrømmes adfærd pirres og fremskyndes.
- - -
Se den grimme basketbold her:
http://www.nbaoutlet.dk/shop/spalding-nba-recycle-1093p.html
Se den flotte basketbold her:
http://www.nbaoutlet.dk/shop/spalding-nba-tacksoft-1175p.html
Se dokumentaren om Coco Chanel her:
http://www.dr.dk/tv/se/coco-chanel/coco-chanel
Se mere om industrielle symbioser her:
Se en stadig relevant baggrundsartikel fra 1904 om mode og æstetik i et sociologisk perspektiv her:
(Hovedpointen er at finde i afsnittet lige før der står ’139’ i teksten (en tal-reference til sideantallet fra 1904).
