Jeg har lige besøgt en hønsemand i Hasselt, cirka 1,5 times køretur øst for Bruxelles.
Hønsemanden er 50 år og lever af at udstille og lave kunst om høns. Gennem de sidste 20 år har han krydsbefrugtet høns fra hele verden. Som kunstværk.
Ligesom mennesker har en variation af gener, så har høns en variation af gener. Hønsemanden, som hedder Koen til fornavn (for at ødelægge danske jokes udtales det 'Kuhen'), samler på høns fra hele verden og får generation efter generation af de nye, udklækkede kyllinger til, når tiden er til det, at parre sig med en hane eller høne fra et nyt land med et supplerende sæt gener. Han er oppe på det 19. kuld (de sidste parret med en indonesisk hane som for øvrigt er kulsort) og derved indeholder de seneste høns og haner 19 forskellige landes hønse-gener. Han kalder projektet Cosmopolitan Chicken Project.
For hver krydsbefrugtning gør det hønsene mere frugtbare, resiliente og stærke. Da Koen startede eksperimentet levede hønsene 4-5 år. I dag lever hønsene i ca. 15 år. Hvor høns der sættes ud i lokale madproduktionsprogrammer i Afrika af FN har 3.000 gener, har Koens høns 30.000 gener. Det er begyndt at vække opsigt blandt genforskere såvel blandt fødevareindustrien.
Han har netop lavet et samarbejde med en NGO i Zimbabwe om at udsætte de seneste haner med 30.000 gener i sig for at sprede sin sæd på det nye kontinent. De er nu i karantæne på Koens gård, for at kunne få lov til at rejse. Jeg kørte i bil med en af dem og skulle hilse og sige at de har det godt.
For 1 år siden genintroducerede han den cubanske høne som han havde eksemplarer af på sin gård. På Cuba var den uddød. Derudover laver han et samarbejde med visse kyllinge-landbrug og fødevarevirksomheder som har ejerskab over visse videnområder, som er gavnlig for hønseopdræt.
Man kan kalde Koens kosmopolitiske høns for 'super høns'. Selv kalder han dem 'community chickens'. Fordi de vil kunne tilpasse sig alle mulige slags miljøer og habitater i verden.
Ingen høns slagtes hos Koen. De dør alle af naturlig årsager, primært alderdom.
Efter de er døde, udstopper han dem. Han har lavet over 1.000 udstopninger. Jeg så et rum med over 100 udstoppede høns i forskellige størrelser og farvedragter der kiggede på én. Det syn vil jeg sent glemme. Hver høne (om den er levende eller død) sælger han som kunst for 3.500 euro stykket.
Det er salg af kunst han lever af. Han har aldrig modtaget et eneste grant i sit liv før sidste år.
- - -
Koen har lavet samarbejde med universiteter i Oxford og Genk og har forskere der følger og studerer hans høns.
Selv er han gået videre og laver biodiversitetsforsøg med andre dyr. Fx blander han kamelblod med mycelium for at få svampe (østershatte) til at vokse hurtigere. Faktisk var det svampene der fik os til at mødes, da han kender Chido, som er adoptivdatter til Gunter Pauli, som inspirerede mig og Thomas Harttung til at dyrke svampe i kaffegrums.
Jeg tog ned og besøgte Koen i en rus af intuition efter jeg havde mødt ham i 15 minutter i juni, da han var heroppe i tårnet (vores arbejdsplads) som en del af MAD Symposium (en workshop under Noma). Jeg forstod ikke hvad han sagde, men jeg hørte mig selv sige til ham: "I don't understand exactly what you do. I have to come and visit you."
Nu - efter at have besøgt ham i Belgien - er jeg glad for at vide, at der findes ambitiøse, vanvittige mennesker. Vanvittig i meningen: modige til at hengive sig til nysgerrigheden.
Han udstiller nu 6 forskellige steder i verden og har hønsgarme i 8 forskellige lande. Han står op kl. 05 hver morgen og begynder at arbejde. For øjeblikket udstiller han på biennalen i Venedig med kamel-høns-svampe-symbiosen.
Seneste projekt fra Koen: et forsknings- og kultur- og forelæsningscenter om hybriditet og biokultur som bygges nær en naturpark i Genk, som er støttet af 6 samlere af Koens kunst. Bygningen koster 4 millioner euro og står klar til december næste år.
Der er flere ting der er interessante ved Koen. Den vigtigste er koblingen af kunst og videnskab. Begge hverv er drevet af nysgerrighed og uvidenhed og en søgen efter det ukendte. - Dér hvor fantasien slippes løs og rationalitetens lænker kappes for at frigøre bevidstheden til at udvide sig og for at opnå bredere erkendelser.
Efter besøget, hvor Koen havde sat hele dagen af for at vise mig hans studio, hans hønsefarm med alverdens høns, hans kameler og hans nye naturpark, som han havde fået råderet over af Genks borgmester, hvor vi kørte rundt som i Jurassic Park og så de steder hvor han vil udsætte kameler, lamaer, alpakaer, ulve, høns og kondorer og den villa, som blev bygget til den nærliggende kulmines direktør og som Koen vil anvende til offentligt bibliotek og retreat for forskere, kunstnere og andre interesserede (herunder erhvervsfolk) i hybriditet og biokultur, var jeg blæst fuldstændig omkuld.
Under et arrangement jeg var til i fredags, holdt Uffe Elbæk en kort tale. Han sagde at da han havde talt med (nu afdøde) Anita Roddick, stifter (og med egne ord 'aktivist' i/) af Bodyshop over en middag, havde de snakket om hvad der skaber en entreprenør. Hele aftenen talte de om de evner der karakteriserede en entreprenør. Og de kom frem til to ting. En entreprenør:
...opfatter sig selv som en outsider
og
...er flittig.
Det beskriver meget godt Koen Vanmechelen. Og måske nogle Børsen-læsere.
