Nye ting er grimme.

Måske skyldes det en basal lyst til at opsuge viden om det vi omgiver os med og som styrer vores materielle begær.

Devisen for denne lyst, kunne man kalde: \'Jo mere bevidst jeg bliver om ting jeg ikke fatter, jo klogere bliver jeg\'. (Eller som den amerikanske psykolog, Gordon Allport sagde det: "The measure of our intellectual maturity is our capacity to feel less and less satisfied with our answers to better problems").

Jeg er fx. storforbruger af Lagkagehusets sandwiches. Og kæden af handlingerne der skulle til, udført af grundlæggeren af Lagkagehuset, Ole Kristoffersen, som har muliggjort at jeg nu nyder hans sandwich i et tog på tværs over Sverige; dén historie er jeg nysgerrig på.

Vidste De fx. at Ole Kristoffersen måtte låne 1 mio. kr. af sin far for at komme rigtig i gang med den nu 185 millioner kroner omsættende forretning? De af os der har prøvet at låne store beløb af vores familie ved hvor nervepirrende det kan være. Og det er så også noget Ole Kristoffersen har måttet gennemleve for at nå dér hvor han er i dag.

Jeg bruger Spotify (musik-servicen) hver dag. Det er derfor naturligt også at opsøge viden om hvordan dét blev til noget. Vidste De fx. at grundlægger, Daniel Ek, før Spotify tjente penge på at hoste hjemmesider og havde så mange varme servere stående i sin lille stockholmske lejlighed at han måtte strippe tøjet og gå rundt i underbukser når han kom hjem om aftenen?

Ingen opstart er køn. Det er måske dét jeg godt kan lide at blive mindet om ved at finde udviklingshistorierne bag ting.

Og det er noget jeg mener flere danskere, unge som gamle, bør tillære sig – og blive dannet i – for at kunne give sig i kast med at igangsætte nye ting i en verden der har brug for forandring.

Tænk fx. hvis historierne bag ting bliver et fast pensum i unge danskeres skolegang?

Uden at vide hvordan verden er blevet skabt har vi nemlig svært ved at skabe en ny.

- - -

Bonus-video om skaber-evnen på 46 sekunder:

http://www.youtube.com/watch?v=UvEiSa6_EPA&feature=player_embedded