For mig synes udviklingen at gå ét sted hen, mens folkestemningen går en anden.
Ta' sidste uges gigantnyhed:
PFA Pension er gået sammen med SE (Danmarks tredjestørste energiselskab) og har skabt en milliardfond for at støtte ny, grøn – dansk – teknologi.
Vidste du det?
Hvis du læser Berlingske, Politiken eller/og ser TV-Avisen ville du sandsynligvis ikke ane det.
Og hvis jeg ikke tilfældigvis deler kontor med SE, ville jeg heller ikke ane det.
Her er hvordan jeg fandt ud af det:
Mig og en kollega sidder stille og roligt og arbejder mens vi hører Stevie Wonder (http://www.youtube.com/watch?v=FRQcV3GwZjM). Rundt omkring os arbejder SEs medarbejdere som vi deler kontor med ude på Refshaleøen i København. Ind ad døren kommer nogle skarpt-klædte businessfolk. De sætter sig ned for at arbejde i et fjernt hjørne af lokalet. Mig og Meik fortsætter med at arbejde og høre musik. Efter SEs folk er taget hjem, er det kun Social Action og de skarpklædte tilbage på kontoret. Éen af dem kommer over til os. Vi falder i snak. Vi forklarer at vi ikke er en del af SE, men er eksterne, og vi snakker om noget vi har lavet. Jeg spørger hvad han selv laver. Han fortæller at han lige har været med til at lave en milliardfond som skal støtte nye grønne teknologier. Den er lavet i samarbejde mellem SE og PFA.
Jeg kan ikke tro mine egne ører.
Jeg har tidligere talt om potentialet ved at inkluderer pensionskasserne i udviklingen af grøn teknologi med en gammel ræv i Økonomiministeriet. Dengang talte vi om hvorvidt man kunne få DONG med i det. Men så blev Eldrup fyret og det løb ligesom ud i sandet.
Og nu har SE – mine kontorkollegaer! – rykket på det og tanken er blevet en realitet.
Den skarpklædte ser forbavselsen i mine øjne og siger: Jo den er god nok – bare slå det op på borsen.dk.
Jeg laver nogle hurtige søgninger og kan faktisk kun finde nyheden på Børsen og på Dansk Energis hjemmeside. What??
Og så kommer mit egentlige ærinde:
At udviklingen går ét sted hen, mens folkestemningen går en anden.
Fordi få er så privilegerede som jeg i at falde over mennesker der kender den slags nyheder. Desværre. For sådan behøver det jo ikke være. Og sådan vil jeg heller ikke have at det skal være. Almindelige mennesker med almindelige arbejde og med almindelige drømme om deres eget liv og fremtidens samfund skal da kende til den nyhed. Ellers kommer vi da aldrig til at rykke folket ind i en stemning af iværksætteri, udvikling, vækst, vovemod, bæredygtighed, produktivitet og fremgang. Hvis kongeriget ikke kan meddelelse dets eget folk hvad der åbner sig af muligheder i landet, hvilken menneskelig og ungdommelig gejst blandt unge, midaldrende og ældre går vi så ikke glip af?
Jeg kan fortælle, at den dag nyheden om den nye danske milliardfond blev vist i Børsen, kunne man i TV-Avisen om aftenen lære at der i Danmark var sket det, at:
- Søvndal kæmper for ro i partiet.
- De unge tøver med at hæve deres efterløn.
- Aalborg kommune har ansat medarbejdere til at besvare borger-spørgsmål over Facebook.
Blandt andet. Faktisk ok nyheder. Men ikke en gigantnyhed.
På nogle dage håber jeg at DR får lavet den kanal, jeg håber flere DR-ansatte drømmer om at lave: en Good News Channel. En kanal hvor gode nyheder kan blive bragt uden redaktionel skepsis over pressemeddelelsens herkomst fra den kommercielle (og produktive) del af samfundet (læs: virksomheder).
Stillet som spørgsmål – og for at ende historien:
Hvorfor går udviklingen éen vej, mens folkestemningen går en anden?
Fordi folkets udsyn til udvikling bliver begrænset.
- Et faktum der måske hører hjemme som nyhedsindslag på TV-Avisen – og ikke på Good News Channel.
