Return to site

Nørder! Forén Jer!

Hvad har det succesfulde tæppefirma Interface Flor og Apple til fælles?

De stoler begge lidenskabeligt på deres nørder i firmaet.
Apple, inden for ingeniørkundskab og design (for at udvikle 'insanely great products'); Interface inden for ingeniørkundskab og kemi (for at udvikle bæredygtige tæpper designet til det 21. århundrede).
Hvilke nørde-orienterede virksomheder har vi i Danmark, som ambitiøst kobler forskellige typer nørder til at arbejde sammen? Hmm... Forslag modtages gerne.
Ikke at vi ikke udvikler nørder. Vi har mange tusindvis af ingeniør-nørder og, for eksempel, tusindvis af design-nørder. Men hvor meget arbejder de egentlig sammen?
Lader det ikke til at være tilfældet, at design-nørderne skaber deres egne firmaer, mens ingeniør-firmaerne starter deres egne firmaer? Lader det ikke til at være tilfældet at de danske nørder isolerer sig og kun hyrer hinanden inden for i alt for rigide og formelle samarbejder (mellem to eller flere firmaer), frem for at lade sig integrere i ét firma.
Hvorfor lader store designvirksomheder (industrielle, grafiske, web-baserede, etc.), sig ikke opkøbe af store danske ingeniørvirksomheder, som udvikler fremtidens løsninger? Hvorfor lader store ingeniørvirksomheder ikke til at have den store lyst til at investere i og opkøbe designvirksomheder?
Hvorfor er, for at skære ind til benet, forskellen mellem teknologi og kunst så stor i Danmark?
Vi har stærke teknologi-orienterede virksomheder (Grundfos, Vestas, Danfoss, Stirling DK, Shark Solutions, etc.) og vi har store design-orienterede virksomheder (Fritz Hansen, Kvadrat, DesignIt, 1508, etc.). Men hvilket dansk firma synes at fatte hvilke kompetencer der dagligt skal integreres på de danske arbejdspladser, for at masseproducere de løsninger der er behov for i det 21. århundrede?
Løsningen er lige for: de dansk-uddannede nørder – nørder inden for for eksempel kunst og teknologi – skal forene sig i virksomhedskonstruktioner. Problemet er at der findes få steder i Danmark hvor nørderne kan mødes. Design-studerende er sjældne gæster på DTU og forsøger man på DTU at integrere kunst og teknologi (som eksempelvis på den interessante Design & Innovation masterlinje), sker det inden for DTUs murer, dér – langt ude i Lyngby.
Interfaces Ramon Arratia har et udtryk der lyder 'the geek is the hero'. For Steve Jobs hed det 'real artist ship'.
Lige nu er der ikke andet for end et opråb til danskerne; kunst- som teknologi-interesseret: Nørder! Forén Jer!

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly