Mens bomberne falder ned over Tripoli og vandet øses over atomreaktorer for at undgå flere eksplosioner i Japan, keder de danske unge sig.
Det fremgår af en rapport offentliggjort den 20. marts fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som viser, at 45.000 unge danskere under 30 år er på kontanthjælp. De unge mangler kort sagt noget at lave.
Der er noget forunderligt over denne modsætning: mens hele verden synes involveret i social, militær og miljømæssig urolighed, har vi en dansk ungdom, der går og ikke kan finde på noget at lave.
Man skulle tro, at der ikke var noget i verden at lave, sådan som Arbejdsformidlingerne landet over oversvømmes med formålssøgende unge.
Antager vi at bomberne der falder over Libyen til syvende sidst bunder i sociale udfordringer i Libyen (herunder etablering af basale menneskerettigheder), og vandet der øses over atomreaktorerne i Japan bunder i miljømæssige udfordringer, så er de to begivenheder blot et øjebliksbillede på en variation af udfordringer, som vi i højere grad må lære at løse; sociale og miljømæssige udfordringer.
Koblingen af arbejdsløse unge med komplekse, sociale og miljømæssige udfordringer i det 21. århundrede, er ikke så abstrakt som man skulle tro.
I USA har entreprenøren Van Jones vundet national anerkendelse ved at skabe organisationen Green For All. Organisationen videreuddanner arbejdsløse til at opsætte solceller på bygninger i Californien. Tanken er simpel: Tag en gruppe mennesker der ikke laver noget, og få dem til at løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor (og som per definition kræver så mange hænder, man kan få fat på, for at få løst).
I fredags hjalp jeg Concito, den grønne tænketank, med at uddanne Klima Ambassdører. Ambassadørerne er unge mennesker fra universitetet der skal lære folkeskole-elever om klimaudfordringen. Jeg blev blæst væk over den begejstring der brændte i de 20-24 årige fra alle dele af kongerigets uddannelser (humaniora, DTU, det naturvidenskabelige- og samfundsvidenskabelige fakultet). De havde intet andet ønske end at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed - i Danmark eller i udlandet.
Hvis flere danske arbejdspladser kunne igangsætte nye typer sociale eller miljørelevante projekter, inspireret af Van Jones, kunne arbejdspladserne så småt begynde at tappe ind i den energi der findes blandt de unge i dag, men som ikke udnyttes. Og de 45.000 unge kontanthjælpsmodtagere, og mulige langtidsledige, kunne komme i gang med at lave noget meningsfuldt på de danske arbejdspladser.
