Et felt som jeg som etnolog følger tæt, er feltet om måling af social impact.
Flere investeringsforeninger, fonde og virksomheder (især internationale) ønsker at måle den samfundsmæssige virkning af projekter og produkter, de søsætter.
Social impact kan nemlig forstås som de afledte virkninger af et projekt skaber, såsom fx mening, fælleskab og lykke. Social impact er de ofte svært-målbare positive ’ringe i vandet’ som en intervention kan (og bør) ende med at skabe.
Indsigtsfulde og langtidsfokuserede organisationer (som fx Global Impact Investment Network og The Knight Foundation i USA) ønsker i højere grad at måle sådanne afledte effekter af deres projekter og investeringer og det skyldes flere ting:
- Bevisførelse: ”Opfylder vi som organisation det formål og den vision, vi er sat i verden for at udføre?”
- Distinktion: ”Udretter vi som organisation de aktiviteter som differentierer vores virke fra konkurrenter og kan det dokumenteres?”
- Mening: ”Giver det vi laver og bruger tid på mening?”
- - -
Hvorfor er social impact blevet et hot topic?
Min egen vurdering er, at det skyldes at det går op for flere beslutningstagere i flere brancher at de vil skulle omstille sig i en verden, der er påvirket af forskellige typer af udfordringer, som jeg i min blog over årene har beskrevet (blandt andet hvad angår klima, ressourcer, uddannelse og pengeskabelse).
Beslutningstagere igangsætter derfor pilot-projekter og nye produkter og services som skal imødekomme nye, kvalitative behov og udnytte mulighederne i en verden i nødvendig disruption og omstilling (læs mere om en af sådanne omstillinger her).
Herhjemme er en fond som Nordea-fonden seriøst begyndt at udvikle nye metodologier for at måle de samfundsmæssige konsekvenser af de projekter, de støtter.
Det giver god mening, da man som fond (eller anden form for investerende enhed) bør vide, om de midler der investeres også bliver anvendt på mest effektive, samfundsgavnlige og formålsfulde vis.
Jeg har selv været involveret i udviklingen af nogle af disse metoder for Nordea-fonden og andre organisationer og kommuner. I dette nye felt om måling af social impact (som jeg er overbevist om, at du vil høre meget mere om i fremtiden) er der frembrudt en række indsigter der er værd at dele.
Uden at kunne nævne dem alle, kommer her 5 korte indsigter som er værd at huske, hvis du som organisation skal måle jeres evne til at skabe samfundsmæssige virkninger og positive ringe i vandet:
1. Hav en intervention klar.
Hav en plan for, hvilken slags intervention du ønsker skal forbedre omverden med (for borgere, kunder eller medarbejdere). Det kan fx være materielt (som et produkt eller fysiske anlæg i byen) eller noget immaterielt (som en event eller et kursus).
2. Udtænk hypoteser for, hvordan interventionen vil påvirke folk.
Find ud af, hvad du håber vil ske som konsekvens af interventionen. Vil folk ændre adfærd? Vil folk lære mere om noget særligt? Vil folk opnå større menneskelig kontakt med andre? Etc.
3. Udvikl indikatorer.
Når du ved hvad du håber på at opnå, kan du begynde at udvikle (muligvis nye typer) indikatorer for hvordan i skal måle fremgang, udvikling og vækst. Som et gammelt management-udtryk lyder: What can't be measured can't be managed. For Nordea-fonden blev der udviklet nye indikatorer for at måle 'gode liv i byen'; projekter i 2015 som Nordea-fonden satte fokus på, som skaber gode liv i danske byer. Sådanne indikatorer kan hjælpe fonden med at navigere i hvorledes de kan prioritere støtte og engagement til relevante projekter i fremtiden.
4. Skab spørgsmål og øvelser før under og efter interventionen.
Der skal investeres i en god før-måling for at måle forandring. Det siger sig selv, at jo bedre en før-måling er, jo mere valid er den målte forandring. Kommer man i gang med en før-måling efter interventionen er igangsat, så vil amplituden af den forandring der måles, blive mindre og vigtige indsigter om forandring vil ikke blive opsamlet.
5. Rekruttér respondenter og begynd at mål.
Du skal finde respondenter som med stor sandsynlighed vil afprøve eller gennemgå interventionen i hele dens levetid. Hvis du har overskud, kan du tilvælge også at følge folk som ikke nødvendigvis vil afprøve interventionen ’i første led’. Formålet er at måle også dem som er indirekte påvirket af et produkt (det kan fx være medarbejdere i afdelinger som kun på sidelinen bliver involveret i interventionen; det kan være forældre til børn, hvis undervisning evalueres).
Denne tilgang udlevede vi med Nordea-fonden og kunne påvise at borgere som ikke direkte var involveret i de støttede initiativer i lokalsamfundene som vi målte på, stadig blev påvirket positivt af interventionerne.
Og så er der selve analyse-fasen. Og den er jo svær at beskrive kort og simpelt. Simpelthen fordi hver analyse i et projekt om social impact-måling er så kontekstuel med varierende prioriteringer af data som krydstabuleres.
Men noget som generelt er interessant for målinger af social impact, er at udviklingen mod at kunne bygge bro mellem det kvalitative og den kvantitative metodesæt. Vores erfaring har været, at hvor de kvantitative resultater overbeviser er det de kvalitative resultater der huskes. Vi er selv født i den kvalitative metode, men har udviklet helt nye typer måleværktøjer, der nu kan kvantificere det, der ikke før kunne måles.
Jeg kunne jo blive ved med at skrive om dette emne, da det ligger mit hjerte meget nært. Er du nysgerrig for at høre mere, så kig evt. ind på:
http://behaviourtool.strikingly.com
Se mere om Nordea-fonden her:
- - -
Læs mere om social impact og det interessante initiativ Social Impact Bonds i Finland her:
http://socialinnovation.se/en/new-nordic-network-for-social-impact-bonds/
(For øvrigt med input fra Camilla Backström fra Forum for Social Innovation i Sverige, som jeg tilfældigvis mødte i går).
Læs mere om Global Impact Investment Network her:
- - -
Om vores fælles udfordringer:
Klima:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/460/kaere_lars_loekke_klima__innovation.html
Ressourcer:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2818/ressourcekrige.html
Uddannelse:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/1253/luk_landets_gymnasier.html
Penge:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2068/hvem_skaber_dine_penge_del_1_af_3.html
Mere om omstillinger (paradigme skiftet i slutningen):
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/3800/fra_kaffegrums_til_svampeproduktion_kapitel_2.html
Et felt som jeg som etnolog følger tæt, er feltet om måling af social impact.
Flere investeringsforeninger, fonde og virksomheder (især internationale) ønsker at måle den samfundsmæssige virkning af projekter og produkter, de søsætter.
Social impact kan nemlig forstås som de afledte virkninger af et projekt skaber, såsom fx mening, fælleskab og lykke. Social impact er de ofte svært-målbare positive ’ringe i vandet’ som en intervention kan (og bør) ende med at skabe.
Indsigtsfulde og langtidsfokuserede organisationer (som fx Global Impact Investment Network og The Knight Foundation i USA) ønsker i højere grad at måle sådanne afledte effekter af deres projekter og investeringer og det skyldes flere ting:
- Bevisførelse: ”Opfylder vi som organisation det formål og den vision, vi er sat i verden for at udføre?”
- Distinktion: ”Udretter vi som organisation de aktiviteter som differentierer vores virke fra konkurrenter og kan det dokumenteres?”
- Mening: ”Giver det vi laver og bruger tid på mening?”
- - -
Hvorfor er social impact blevet et hot topic?
Min egen vurdering er, at det skyldes at det går op for flere beslutningstagere i flere brancher at de vil skulle omstille sig i en verden, der er påvirket af forskellige typer af udfordringer, som jeg i min blog over årene har beskrevet (blandt andet hvad angår klima, ressourcer, uddannelse og pengeskabelse).
Beslutningstagere igangsætter derfor pilot-projekter og nye produkter og services som skal imødekomme nye, kvalitative behov og udnytte mulighederne i en verden i nødvendig disruption og omstilling (læs mere om en af sådanne omstillinger her).
Herhjemme er en fond som Nordea-fonden seriøst begyndt at udvikle nye metodologier for at måle de samfundsmæssige konsekvenser af de projekter, de støtter.
Det giver god mening, da man som fond (eller anden form for investerende enhed) bør vide, om de midler der investeres også bliver anvendt på mest effektive, samfundsgavnlige og formålsfulde vis.
Jeg har selv været involveret i udviklingen af nogle af disse metoder for Nordea-fonden og andre organisationer og kommuner. I dette nye felt om måling af social impact (som jeg er overbevist om, at du vil høre meget mere om i fremtiden) er der frembrudt en række indsigter der er værd at dele.
Uden at kunne nævne dem alle, kommer her 5 korte indsigter som er værd at huske, hvis du som organisation skal måle jeres evne til at skabe samfundsmæssige virkninger og positive ringe i vandet:
1. Hav en intervention klar.
Hav en plan for, hvilken slags intervention du ønsker skal forbedre omverden med (for borgere, kunder eller medarbejdere). Det kan fx være materielt (som et produkt eller fysiske anlæg i byen) eller noget immaterielt (som en event eller et kursus).
2. Udtænk hypoteser for, hvordan interventionen vil påvirke folk.
Find ud af, hvad du håber vil ske som konsekvens af interventionen. Vil folk ændre adfærd? Vil folk lære mere om noget særligt? Vil folk opnå større menneskelig kontakt med andre? Etc.
3. Udvikl indikatorer.
Når du ved hvad du håber på at opnå, kan du begynde at udvikle (muligvis nye typer) indikatorer for hvordan i skal måle fremgang, udvikling og vækst. Som et gammelt management-udtryk lyder: What can't be measured can't be managed. For Nordea-fonden blev der udviklet nye indikatorer for at måle 'gode liv i byen'; projekter i 2015 som Nordea-fonden satte fokus på, som skaber gode liv i danske byer. Sådanne indikatorer kan hjælpe fonden med at navigere i hvorledes de kan prioritere støtte og engagement til relevante projekter i fremtiden.
4. Skab spørgsmål og øvelser før under og efter interventionen.
Der skal investeres i en god før-måling for at måle forandring. Det siger sig selv, at jo bedre en før-måling er, jo mere valid er den målte forandring. Kommer man i gang med en før-måling efter interventionen er igangsat, så vil amplituden af den forandring der måles, blive mindre og vigtige indsigter om forandring vil ikke blive opsamlet.
5. Rekruttér respondenter og begynd at mål.
Du skal finde respondenter som med stor sandsynlighed vil afprøve eller gennemgå interventionen i hele dens levetid. Hvis du har overskud, kan du tilvælge også at følge folk som ikke nødvendigvis vil afprøve interventionen ’i første led’. Formålet er at måle også dem som er indirekte påvirket af et produkt (det kan fx være medarbejdere i afdelinger som kun på sidelinen bliver involveret i interventionen; det kan være forældre til børn, hvis undervisning evalueres).
Denne tilgang udlevede vi med Nordea-fonden og kunne påvise at borgere som ikke direkte var involveret i de støttede initiativer i lokalsamfundene som vi målte på, stadig blev påvirket positivt af interventionerne.
