Jeg er meget inspireret af Jørgen Leth og hans forsøg på at beskrive livets små og store fænomener.
Jeg var endda forbi en prædiken, han afholdt for nogle år siden i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Efter seancen fandt jeg mig selv siddende i en anden menighedens bygning til et sildebord på en stol med en præst på hver side og med Jørgen Leth lige foran mig på den anden side af bordet. Jeg var blevet sat i midten af en meget surreel trekant. Med sild.
Vi havde en kort snak om Malinowski (fadderen af den etnografiske og antropologiske metoder i starten af1920erne – nu brugt til blandt andet brugerdreven innovation) og jeg fik hans mail. Jeg har ikke brugt den til noget alvorligt endnu.
Hvor mange usandheder man kan tåle at udsætte sig selv for, er op til den enkelte. Men de findes. Urenheder. At livet er flosset. Og for Leth bliver livet rigere når det er flosset i kanterne. "Der er en masse urene faktorer. Og det kan jeg godt lide."
Lege i det rum der hverken er sort eller hvidt.
For hvor mange sandheder og usandheder findes der ikke her?
For hvor mange overlap mellem det offentlig og private skal der til, for at få projektet i gang?
For hvor mange bekendtskaber og flosset 'lobbyisme' skal der benyttes, for at få ting til at ske?