Return to site

I morgens aktietal: 2

2 øjne stirrer på mig fra fisken i plasticposen. Det er en rødspætte der er fanget i Københavns Havn nogle meter fra vores kontor på Refshaleøen. Fiskeren er en østeuropæisk-lignende herre. Jeg snakker med ham fordi jeg venter på havnebussen. Jeg skal fra Refshaleøen over til Toldboden og derfra videre til Hellerup. Her står så en mand og fisker. Jeg spørger ham om han fanger noget. "Uhmmmmhr" siger den nok 45-årige mand og smiler. Jeg tænker at det er hans måde at tale esperanto og vise mig at 'jeg taler ikke dansk men jeg er venlig stemt'. Jeg spørger igen på engelsk og han peger på posen bag ham og smiler igen. I posen finder jeg den stirrende rødspætte med øjne ovenpå den flade krop og som stirrer, sådan, bagud, henover sin egen krop, på mig. Havnebussen kommer og jeg stiger på. Jeg tænker over, hvor meget rigdom der findes i havet og kanalerne i København. Og at det på sin vis giver mening at fange sin egen mad. Endda især sådan en gråkedelig tirsdag. Jeg overvejer at tage et billede af manden der står og fisker og ligge det på facebook, men jeg dropper det, fordi jeg ikke ved hvad teksten til billedet skal være.

- - -


Der skrives nyheder HVER DAG om hvordan aktiemarkedet har udviklet sig siden i går.
Mange sider i Børsen fyldes med denne information. Samtidig bruges daglige artikler og blogs på at beskrive hvad der er sket med særlige aktier siden i går.

I går. I går. I går.

Aktie-analytikere kan kun gøre én ting: skue bagud. Hvad skete siden i går. Aktie-tallene er kun udtryk for én ting: hvad andre mennesker ofte andre steder i verden gjorde og følte i går. Aktie-analyse er en post-handlings-branche.

Som modpol til dette, vil jeg gerne præsentere en præ-handlings-branche som kun eksisterer i denne uge. Og kun i denne blog. Den udkommer en gang om dagen hver dag i hele ugen og kan følges på denne blog. Det vil være en daglig historie, symboliseret i et tal, der fortæller hvad der inspirerer en enkelt person i verden, mig selv, mest i dag. Og som muligvis vil afgøre min handling i morgen. Eller i næste uge. Eller om to måneder. Tænk på hvert indslag eller hver historie i bloggen i løbet af ugen som 'et indre aktietal'. Som i: hvad bliver et sind mest bevæget og inspireret af i dag. Og som har potentialet til at påvirke en handling i morgen.

Aktie-markedets tal viser verden af i går. Men markedet handler ikke om reaktioner, men om visioner. Denne blogs indre aktie vil hver dag i denne uge - og kun i denne uge - vise hvilken daglig tankevækkende oplevelse i nutiden der antages af mig selv at have størst sandsynlighed for at påvirke Mennesket Mig til at drive mine handlinger i en retning i morgen eller på et andet tidspunkt i fremtiden.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly