I mit liv vil jeg producere noget.
Ikke hjælpe andre med at producere noget. Jeg vil selv producere noget; selv have det fulde ansvar.
Og det må ikke være en app. Eller en artikel. Eller en blog. Eller en strategi. Eller en hjemmeside. Eller noget kommunikation.
Det skal være noget fysisk. Noget man kan holde om. Noget, hvor jeg bestemmer materialerne. Og hvor jeg kender til materialernes historie.
Det kan være en stol, en t-shirt, et bord, en ske, en kuglepen.
Og det skal laves på en måde, så verden bliver et bedre sted, både socialt og miljømæssigt, ved at få det lavet og masseproduceret. Det vil sige ved både at have styr på arbejdsvilkårene og de råvare- og naturmæssige konsekvenser af produktionen og forbruget af produktet.
Jeg var med til det for nogle år siden. Da et dansk designfirma spurgte om jeg ville lave research på, hvordan man kunne skabe bæredygtig produktion i Jaipur i Indien. Jeg fik lavet parametrene, fik snakket med de lokale i Jaipur og fik endda en design- og håndværksskole til at være med foruden D-school på Stanford. På grund af forskelligt syn på investormidler i partnerkredsen, endte projektet med at gå i stå.
Hvornår skal der så produceres noget, Tobias? Noget hvor fabrikker i enten Danmark eller udlandet skal involveres? Det kommer an på, hvornår man møder de rigtige mennesker at gøre det med. Der kan gå 10 år. 20 år. Eller måske bare 2 år. Men ske, det vil det.
- - -
"Everything that is really great and inspiring is created by the individual who can labor in freedom."
- Albert Einstein
- - -
Vi har så stor frihed i det her land. Vi kan, sådan set, gøre lige hvad der passer os. Bruge vores liv til lige hvad der passer os. Forandre vores verden til lige hvad der passer os. Jeg tror faktisk ikke der er noget sted i verden, hvor det er lettere at ændre verden, end i Danmark.
Selv er jeg bange for at producere noget. Derfor skriver jeg også dette, som en kontrakt med mig selv, for at sikre at det kommer til at ske. Men hvorfor flere ikke sætter sig for at producere noget der kræver en fabrik at få lavet, skyldes måske at den største frygt, folk sidder inde med, dybt, dybt i dem selv, er visheden om, at de er betydningsfulde. At du er betydningsfuld. Og derfor også har ansvaret at leve op til det.
Det er da langt mere skræmmende for én selv, at være betydningsfuld og ikke gøre noget, end at være overflødig -- og ikke gøre noget.
