Hvornår blev du den, du er i dag?

Vi kom til at tale om alt fra DONG, lattergas og smørrebrød.

Noget vi nok diskuterede mest indædt ud af disse mange vigtige emner, var hvornår vi hver især blev de mennesker vi er i dag. I folkeskolen eller gymnasiet?

Jeg delte med de fire venner - to tandlæger, en konsulent og en manuskriptforfatter (nej, ikke starten på en børnesang, men deres arbejdstitler) - at jeg havde været ude på en folkeskole i Ishøj og lavet et gæsteoplæg; en oplevelse jeg også har delt med Børsens læsere i 2012.

Da vi fem sad der og snakkede, blev vi enige om hvor fedt det er at kunne give tilbage til den næste generation. At komme ud på nogle skoler og fortælle ungerne hvordan man klarer sig i tilværelsen. Ikke at vi fem klarer os forbilledligt fantastisk, men alligevel er vi da nogle rimeligt ambitiøse mennesker i vores start-tredvere, som sandsynligvis har det tilfælles med hinanden, at vi har bevaret vores nysgerrighed på tilværelsen, samfundet og vores rolle i det.

Man skal jo være socialdemokrat eller venstremand for ikke at forstå, at vi skal skabe en helt anden generation af danskere over de næste årtier for at vedligeholde vores konkurrenceevne og produktionsorienterede innovationskraft på det globale marked. Det kræver lokalsamfunds-engagerende initiativer og modige eksperimenter med nutidens unge på landets skoler.

For at gøre landets arvtagere parate til fremtidens udfordringer, må vi gøre vores bedste for at gøre dem klar til opgaven. Den store del af den herskende generation i landet er allerede fortabt og tror de kan løse det 21. århundredes udfordringer med idéer fra det 20. århundredes værktøjskasse: flere selskabsskattelettelser, færre afgifter, højere løn, længere arbejdstider, flere boligejere.

Men hvad hvis det er helt andre knapper vi skal dreje på?
Og hvad kan vi gøre for at få fremtidens generation til at enten opdage eller opfinde dem?

For at skabe en generation af danskere der kan tænke NYT, så skal vi måske gøre hvad de gør i Mjølnerparken på Nørrebro i København. I det socialt segregerede område har lokale ildsjæle accepteret, at størstedelen af muslimske kvinder ikke tager del i lokalsamfundet som i høj grad styres af mænd. Derfor fokuserer de på at skabe aktiviteter for mødrenes (og fædrenes) børn. Fotokunst, lokalradio, nyttehaver, sportsklubber og meget andet sættes i gang for børnene. Og ildsjælene opdager, at når børnene først får færden af lokalt engagement og skaberkraft, så begynder deres mødre langsomt at blive mere interesseret i at påvirke deres lokalsamfund og få deres stemme hørt til alles bedste. Gennem børn spredes idéer og folkestemninger ændres.

Lad os tage ved lære af den tilgang. Lad os engagere vores børn i lokalsamfundet. Lad os skabe projekter sammen med dem. Lad os sørge for, at de lærer, at det de gør har en betydning. For når de bliver store, vil det de har lært af os, blive den retning verden vil udvikle sig i. Og det bør ikke være med en lærdom om, at de skal gøre mere-af-det-samme-som-deres-forældre, men snarere at de kan og skal opfinde deres egne løsninger til deres eget samfund.

Og samtidig kan de unge lære deres forældre, om de så er forretningsdrivende eller offentligt ansatte, nogle fremtidsorienterede værdier, såsom fantasi, med i købet.