I en tid hvor Danmarks økonomiske 2020-pakke gennemdiskuteres, og hvor en så ordinær beslutning som at afskaffe efterlønnen over en (meget lang) årrække kan bringe sindene i kog, er tiden kommet til – i en helt anden del af verden – at udgive den årlige årsrapport, The Feltron Annual Report, som udgives af den grafiske designer, Nicholas Feltron i New York.
Hvad har den unge grafiske designer at gøre med 2020-forhandlingerne? En hel og overraskende afgørende del.
The Feltron Annual Report er ikke en almindelig økonomisk årsrapport. Det er en årlig opgørelse over Nicholas Feltrons gøren og laden; hans liv over et år. Hvor virksomheder i deres årsrapporter måler 'afkast', 'investeringer', 'indtægter' og så videre, måler Feltron 'instances of laughter', 'the breadth and depth of conversations', 'number of meals', 'assorted mixed drinks enjoyed', og så videre. Meget syret.
Eller er det?
Hvad The Feltron Annual Report viser os, i kvantitetens hellige navn, er hvad vi er i stand til at måle, og minder os om hvad der indtil videre ligger uden for vores rækkevidder at måle.
'What can't be measured, can't be managed' siges det. Og i vores effektive, kortsigtede samfund, hvor det længste man kan tænke ud i fremtiden er 4 år i politik, og 3 måneder i virksomheder, er det en sand og magtfuld slutning.
Hvad der kan måles er en magtfaktor. Derfor er emner for måling, dét som i samfundet anno 2011 bestemmer, i hvilken retning vi vil have samfundet til at udvikle sig. Mener vi, økonomisk vækst er vigtigt, måler vi det. Mener vi, antallet af kriminelle indvandrere (eller paraboler) er vigtige, måler vi det. Og det bliver adapteret som 'vores' måde at forbedre vores samfund på.
Den unge grafiske designer viser med sine smukke, infografiske grafer, at det ér muligt at måle bestanddele af vores menneskelige oplevelse af hverdagen, som i dag ligger uden for måleskalaens (og økonomiens) vilje.
Hvad der skal måles i fremtiden, for at skabe et meningsfuldt og betydningsfuldt samfund (ikke bare i Danmark, men i alle lande), er emner som kvalitativt giver os glæde og velvære som medmennesker, medarbejdere og medborgere.
Det kan være vores opfattelse af at leve en meningsfuldt liv, det kan være vores følelse af at forbedre verden i vores arbejdsdag, det kan være vores opfattelse af den reelle betydning vi skaber og forbedringen af naturen omkring os, og andre mål vi i dag opfatter som 'flippede' eller 'ideologiske' eller noget andet, vi af forskellig årsager underkuer.
Det kan være vores opfattelse af at leve en meningsfuldt liv, det kan være vores følelse af at forbedre verden i vores arbejdsdag, det kan være vores opfattelse af den reelle betydning vi skaber og forbedringen af naturen omkring os, og andre mål vi i dag opfatter som 'flippede' eller 'ideologiske' eller noget andet, vi af forskellig årsager underkuer.
For øjeblikket læser jeg bogen 'The New Economics'. Det er en af den slags bøger man forestiller sig, der har kaldet på een og endelig har vi fundet hinanden. I bogen beskrives de økonomiske teorier af Schumacher, Ruskin, Shiva, Keynes og Jacobs. O fryd. O sandhed. O hvad i alverden er det vi laver i dag blandt dem der har magt? Det vil sige, dem som måler vores samfund.
Bogen handler om det paradoksale ved økonomers forbigåelse – op gennem de sidste mange årtier (og stadig i det 21. århundrede) – af at måle vores velvære til fordel for vores pengebeholdning.
Bogen er skrevet af folkene bag The New Economics Foundation, som mit firma i denne uge har mødtes med i London, og de er nogle økonomer der har meget til fælles med Nicholas Feltron, den grafiske designer i New York. De vil begge måle det, vores erfarne økonomer i dag siger er umåleligt, eller endnu mere usandt, uvigtigt.
I filmen 'Thirteen Days' om Cubakrisen, står John F. Kennedy, Robert Kennedy og deres politiske rådgiver, Kenny O'Donnell, alene i Det Ovale Værelse efter at have været udsat for et pres fra deres erfarne militære og politiske eksperter for at drage til handling og gå i krig mod russerne på Cuba med stor sandsynlighed for en efterfølgende atomkrig. I Det Ovale Værelse siger Præsident Kennedy: "Acheson\'s scenario is just, it\'s unacceptable, and he\'s got more experience than anybody." O'Donnell svarer: "There is no expert on the subject; there is no wise old man. Shit – there's just us."
Det samme gælder statussen for dem der gerne vil finde nye måder at måle samfundet på; der findes unge Nicholas Feltron, folkene i The New Economics Foundation, og, måske, dig selv.
http://www.feltron.com
http://www.nef.org
http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget/Fra_ide_til_lov.aspx
