Stirling DK er måske en virksomhed du aldrig har hørt om. Men de har en vigtig historie at fortælle. Deres udvikling af innovativ miljøteknologi giver nemlig indblik i, hvorfor det kan betale sig at pakke sit gear og bygge miljøteknologier i andre lande end Danmark. Det burde også give danske politikere stof til eftertanke, hvis de vil gøre Danmark til et konkurrencedygtigt laboratorium for grøn innovation.
Selv faldt jeg over Stirling DK, da vi skulle lave en afdækning af lovende små og mellemstore virksomheder der arbejder med CSR-drevet innovation, herunder miljøteknologi-virksomheder, for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stirling DK har gennem ingeniør-mæssig snilde, fundet ud af, hvordan man kan bruge en fritstående Stirling motor (opfundet i 1816) til at skabe elektricitet ved at køre på biomasse, som træflis, kokosskaller og risskaller. Det har ikke før været muligt, og det skaber et kæmpe marked hvor end det flyder med organisk affald i verden – det vil sige overalt. Teknologien vil kunne erstatte de dieselmotorer der i dag er verdens mest udbredte fritstående motor for at skabe elektricitet. Stirling DKs egne forventninger er at omsætte for 1 milliard inden for 5 år. Med andre ord, en solstrålehistorie.
Men Stirling DK flytter salget af teknologien fra Danmark til en lille landsby i Italiens bjergområder. Hvorfor? Blandt en masse del-årsager, findes der én hovedårsag der er værd at forstå. Det kan gå hen og blive teknisk, så tag en dyb indånding.
Det handler om de såkaldte 'feed-in tariffer'. Feed-in tariffer kan forstås som den pris et lands regering er villig til at betale for grøn strøm. Det er op til den enkelte nation at bestemme hvilken værdi – i kroner og ører – grøn strøm skal have, for at sikre en fast pris for landets miljøteknologi-virksomhederne. Dvs. hvis feed-in tariffen i Land X er 1 krone per kilowatt time, får producenten i Land X 1 krone per kilowatt-time for den vedvarende energi han eller hun skaber. Jo højere feed-in tariffen er, jo flere investorer og jo flere vedvarende miljøteknologi-projekter i landet.
I Spanien har landet besluttet at man bør sælge grøn strøm for en fast pris på op til 2,50 kr. per kilowatt time.
I Tyskland er prisen op til 3,20 kr. per kilowatt-time.
I Italien er den op til 3,64 kroner per kilowatt-time.
I Sydafrika er den op til 1,30 kr. per kilowatt-time.
Hvad er den danske stat villig til at give for grøn strøm?
Lad os lige minde om, at Danmark af mange eksperter og meningsdannere omtales som et af de mest førende lande for grøn innovation og teknologi. Derudover skal vi ikke glemme at Danmark er stolt vært ved et topmøde, som mange finder afgørende for at ramme en global klimaaftale.
I Danmark er man villig til at betale 60 øre per kilowatt-time for grøn strøm.
Det burde være tydeligt for enhver, hvorfor Stirling DK vælger at sælge deres banebrydende miljøteknologi i et andet land end i danske byer og landsbysamfund. Det kunne ellers skabe interessante krydsbefrugtninger og videnudvekslinger, der ville hjælpe Danmark med et blive dét grønne innovationslaboratorium i verden, mange ønsker.
Nogle burde sætte en række kloge embedsmænd ind i et rum, sparke dem et vist sted og fortælle at de ikke kommer ud, før de har en løsning. Hvor svært kan det være?
Stirling DK er måske en virksomhed du aldrig har hørt om. Men de har en vigtig historie at fortælle. Deres udvikling af innovativ miljøteknologi giver nemlig indblik i, hvorfor det kan betale sig at pakke sit gear og bygge miljøteknologier i andre lande end Danmark. Det burde også give danske politikere stof til eftertanke, hvis de vil gøre Danmark til et konkurrencedygtigt laboratorium for grøn innovation.
I Tyskland er prisen op til 3,20 kr. per kilowatt-time.
I Italien er den op til 3,64 kroner per kilowatt-time.
I Sydafrika er den op til 1,30 kr. per kilowatt-time.
