Return to site

Hvem skaber dine penge? (Del 3 af 3)

Jeg kan huske første gang jeg bloggede om pengeskabelse.

Det var i august 2013. Jeg kan huske at jeg nærmest lukkede øjnene, da jeg trykkede på 'Publish'-knappen. Selvom jeg havde fået at vide at penge blev skabt på den måde, jeg beskrev det på, kunne det så virkelig passe??!

Nu er der sket utrolig meget siden og det vender jeg tilbage til.
Inden er det værd at bemærke, at der er mange konsekvenser ved at penge i højere grad skabes af private banker end da bankerne havde reserver for deres udlån (noget ingen har lært mig og som få er klar over). Så mange, at jeg vidste at jeg måtte uddybe det i flere kapitler. Derfor kaldte jeg første blog 'Del 1 af 3'.
(En vigtig sidehistorie som illustrerer omfanget af kompleksiteten i bankernes stigende penge- og gældsdannelse, er for eksempel bankernes interesse i boligmarkedet og deres interesse i at sætte dig i gæld, som bloggede om nogle måneder efter).
Jeg lagde Del 2 ud året efter - - i 2014; nogle uger efter den første offentlige høring fandt sted om reformation af pengesystemet på Aalborg Universitet. Her var blandt andet Finn Østrup, Peter Wendt, Christen Sørensen og Inge Røpke til stede. Ingen under høringen modsagde direkte mulighederne i reformationen (vistnok undtagen en eller anden slipsedreng fra CEPOS som talte helt sort).
Nu skriver vi så 2015 og hvad er sket siden august 2013 uafhængig af denne blog?
Jo, inden jeg opsummerer nogle highlights, så vil jeg henlede opmærksomheden på en fremragende informationsgrafik som jeg faldt over på Bloomberg Business for nylig. Den viser hvor hurtigt, amerikanerne ændrer sig. Det vil sige -- hvor lang tid går der, før et emne blive bredt accepteret og anerkendt i USA? Man kan ikke kigge på den uden at tænke: Hvor vi udvikler os som race! Hvor fascinerende er det ikke at vi hele tiden århundrede efter århundrede accepterer holdninger og livssyn som tidligere var helt uhørte - nogle steder hurtigere end andre - for at indretter vores samfund efter enhver tids gældende folkestemning.
Se grafen her:
Og så tilbage til emnet pengeskabelse.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at folk langsomt vil få øjnene op for, hvor helt ind i knoglen urimeligt det er, at private banker har fået monopol på at bestemme pengemængden i samfundet. (Hvordan det er sket, læs Del 1 og Del 2).

En beskrivelse af hvor store og negative konsekvenser det har for væksten at det ér således, har for eksempel økonom og innovations-guru Clayton Christensen skrevet om i Harvard Business Review (læs om hans synspunkter i en tidligere blog her). Pengeskabelses-emnet vil naturligvis interessere flere og flere borgere, da det er i bankernes interesse at få flere i gæld. Gerne gennem boligkøb. Dig, dine venner og alle dine naboer. Og dermed skabes flere gældsramte som kan komme i klemme (eller som modsat kan udvikle sig til at gå sygeligt meget op i ejendomsværdi), for hvem det langsomt vil gå op for at 'Hey, det behøver da ikke være på dénne måde?!!'. Hvornår vi når et tipping point for folks indignation er naturligvis ikke til at spå om (der kan gå alt mellem 5 og 500 år).

Men udviklingen mod at gentænke systemet er begyndt. Efter ikke at have været undersøgt og eksperimenteret med i hundredevis af år, er vi nu nået til at flere og flere (også økonomer og tidligere bankfolk, som fx John Fullerton, tidligere managing director i JP Morgan) taler om at systemet må omdannes. Vi lever i, er jeg ikke i tvivl om, økonomiens kopernikanske øjeblik.
Dette er hvad der i samfundet og folkedebatten er sket fra august 2013 og til i dag:
* Nationalbankdirektøren bekræfter i 2014 at banker skaber penge ud af den blå luft ved at sige at: “Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.”
* Den danske forening, Gode Penge, bliver dannet i 2013 og har pt. over 2.700 likes på facebook. De laver løbende konferencer om emnet på CBS og har flere gange været i radioen - en enkel gang med Nationalbankdirektøren.
* Emnet diskuteres for første gang i Folketinget i 2014 - selvom Henrik Sass Larsen er noget tåget i sin evne til at tale om det.
* Danske Banks direktør og Kommissær Magrethe Vestager bliver i 2014 og '15 konfronteret med pengeskabelses-problemet - dog begge med tågede svar og irrelevante samtaledrejninger til følge.
* Et enkelt dansk parti skriver i 2014 løsningen på problemet, som er kendt under navnet 'full banking reserve', ind i sit partiprogram.
* På Island udgiver en uafhængig kommission ledt af folketingsmedlem og formand for økonomi og handel, Frosti Sigurjonsson, i marts 2015 en rapport om behovet for en penge- og bankreform efter full banking reserve formlen. Financial Times anbefaler i april 2015 at gå videre med planen.
- - -
Som du kan se på infografikken om springende i den amerikanske folkestemning, så står verden heldigvis ikke stille.
Gad vide hvor lang tid der går, før dette emne - retten til at skabe penge og vækst - når ud til alle i samfundet?
- - -
Links:
Capital Institute whitepaper af tidligere managing director i JP Morgan:
http://capitalinstitute.org/wp-content/uploads/2015/04/2015-Regenerative-Capitalism-4-20-15-final.pdf
Baggrundsartikel i Financial Times hvor de anbefaler den islandske regering at følge rapportens råd:
http://www.ft.com/cms/s/0/6773cec8-deaf-11e4-8a01-00144feab7de.html#axzz3ahEdoOXm
Interview med Nationalbankdirektøren kan høres her (starter ved 1:30:50):
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-756#!/01:30:56
All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly