Return to site

Hvem skaber dine penge? (Del 2 af 3)

Det er få gange i livet, at man indser, at man har levet i The Matrix.

Men det opdagede jeg den 4. august 2013, da jeg forstod hvordan pengeskabelse finder sted i Danmark. Pengeskabelse er nemlig uden debat blevet privatiseret og det bloggede jeg om den 18. august 2013 og hed "Hvem skaber dine penge? (Del 1 af 3)".

Grunden til at jeg kaldte det for "Del 1 af 3" er, at jeg vidste at jeg havde brug for at gruble meget over den nye indsigt, for ikke at sige den nye virkelighedsopfattelse (jeg havde troet, at penge blev skabt af staten/Nationalbanken og lånt ud af bankerne). Og jeg havde brug for tid til at sikre mig, at den nye virkelighed var lige så sand som den lød fuldkommen absurd.

En recap:

Der er sket det over de sidste 50 år - og så at sige sneget sig i samfundet - at Nationalbanken skaber færre og færre penge. I stedet skaber private banker flere og flere penge. Vi er nået dér i udviklingen, hvor Nationalbanken skaber 6% (mønter og sedler) af pengemængden. De private banker skaber 94% (penge der står digitalt på din bankkonti -- især penge du brugte til at købe din bolig, da de skaber de største beløb) af pengemængden.

Bankerne har derfor fået monopol på at skabe penge. Og har ændret deres rolle fra at LÅNE penge ud til at SKABE penge.

Nationalbanken skaber penge med en trykkepresse.

Banker skaber penge ved at taste tal ind på en computer.

Banker skaber penge - nærmest alle penge efterhånden, igen, 94% - ud af den blå luft ud fra et motiv som er profitorienteret. Bankerne tjener i dag penge ved at lave penge, penge du efterspørger når du fx vil købe en bolig. Bankerne styrer altså pengeskabelsen.

Og det er nyt. Det er en ny rolle som bankerne har givet sig selv.

Du tror det er løgn.

Jeg kan mærke det.

Men siden sidst jeg bloggede om det sidst, har Danske Bank for første gang sort på hvidt vedkendt at sådan er det. Det skete i december-udgaven af Danske Banks kundemagasin 'Investering'. For 4 måneder siden har Bank of England lavet en rapport (udviklingen er sket i hele vesten), hvor de første gang beskriver og dokumenterer at, ja, det ér sådan; de private banker skaber penge ud af den blå luft.

Så det ér ikke løgn. Det er sådan det foregår.

Det vil sige: du går højst sandsynligt på arbejde hver dag for at knokle for at betale penge tilbage på en boliggæld. - En boliggæld som er måske over 2 millioner fordi du har købt boligen inden for de sidste 10 år. Det var i det årti hvor udviklingen gik amok og bankerne indtastede flere og større tal ind i samfundet som de lånte ud til dig, fordi bankerne uhindret og udebatteret har fået lov til at skabe nye penge (mellem 2003 og 2008 blev pengemængden i Danmark fordoblet af bankerne). Og hvorfor gjorde de det - fordi de tjener penge på at skabe så mange penge som muligt. Indtil, selvfølgelig, at spillet med vores alles økonomi brast og der opstod en krise. Som skatteborgerne - du og jeg - betalte.

Bankerne skovler altså penge ind - dine penge - på deres nyskabte og udebatterede monopol på at skabe penge.

Bum.

Velkommen ud af The Matrix.

Og nej. Her er ikke rart at være.

Til gengæld kan den virkelige verden laves om herude.

---

Lad mig stille dig 1 spørgsmål på ud fra en tankeleg.

Du er ude og sejle på en cruiser for 1000 mennesker. Cruiseren synker og i redder jer alle i land på en bounty ø. Efter nogle måneder finder i hurtigt ud af, at der er brug en form for pengesystem for at udveksle varer.

Tre forskellige grupper stiller sig frem med hver sit forslag til, hvordan pengesystemet på øen skal fungere.

Gruppe 1 siger:

"Vi vil skabe pengene og låne dem ud til dem vi tror der vil bruge dem på den bedste måde. Folk kan betale os tilbage plus nogle ekstra % til os for tjenesten."

 

Gruppe 2 siger:

"Vi vil skabe pengene og betale folk, når de gør noget der bidrager til vores samfund."

 

Gruppe 3 siger:

"Vi vil skabe pengene og dele dem ud løbende, når der er brug for det, til alle i lige store portioner."

 

Hvad ville du foretrække?

Prøv at tænk godt over før du svarer dig selv.

 

T

 

Æ

 

N

"Vi vil skabe pengene og låne dem ud til dem vi tror der vil bruge dem på den bedste måde. Folk kan betale os tilbage plus nogle ekstra % til os for tjenesten."

K

 

E

"Vi vil skabe pengene og betale folk, når de gør noget der bidrager til vores samfund."

P

 

A

 

U

"Vi vil skabe pengene og dele dem ud løbende, når der er brug for det, til alle i lige store portioner."

S

 

E

 

Uanset hvad du svarer, har den diskussion som foregår oven i dit hovede, ikke været debatteret i noget folketing eller parlament i 170 år.

Spørgsmålet blev også stillet en offentlig høring som i mandags over for førende økonomiske eksperter inklusiv folk som Finn Østrup (CBS), Peter Wendt (tidl. Nationalbanken), Otto Brøns-Petersen (CEPOS). I salen på Aalborg Universitet i Københavns Sydhavn var der omkring 60 tilstede (her i blandt blandt andet Christen Sørensen (tidl. økonomisk vismand)). Af dem ønskede 4 person det første forslag. De ca. 56 andre delte sig ligeligt over de sidste to forslag; 28 ønskede forslag 2 og de andre 28 ønskede forslag 3.

I denne uvidenskabelige undersøgelse, var der enighed om, at penge skal skabes for det fælles bedste. For at skabe maksimal frihed for den enkelte. Og for at sikre samfundets fremdrift og udvikling for alle.

Det pengesystem findes ikke i dag.

Og for at korte denne i forvejen lange blog, springer vi nu til løsningen.

Løsningen har været debateret i snart 100 år og er blevet fremsat af fremtrædende økonomer som Irving Fisher, James Tobin, Mervyn King, Lord Adair Turner og Milton Friedman.

Det bliver ikke nemt at få borgere og partier at forstå.

(Dog er løsningen på partiprogrammet for det nye, endnu ikke stemmeberettigede parti, Alternativet).

Oplysningen om dette emne er i dag kun til stede få steder (se links nederst).

En nylig undersøgelse i England viste eksempelvis at 71% af alle parlamentsmedlemmer i England ikke aner, hvordan penge i deres land skabes.

71% af Englands parlamentsmedlemmer tror at penge skabes af staten. Det siger lidt om hvilken gigantisk oplysning der skal bølge igennem samfundene (og som vil tage årtier), før reel politisk handling vil indtræffe.

For det bliver dig som BORGER der bliver nødt til at kræve reform og lave om på det, hvis du vil standse bankernes udebatterede monopol på at skabe penge -- og få bankerne til at låne penge ud i stedet for at skabe penge.

Løsningen hedder 'bank med fuld reserve'.

Og den går ud på at give bankerne ret til at låne penge ud og nationalbanken ret til at skabe penge.

Mere er der faktisk ikke i det.

Men for ikke at brænde din og min hjerne fuldstændig sammen, må jeg nok slutte andet kapitel her. I sidste kapitel går jeg i dybden med løsningen og hvordan du kan spille en rolle i den i tiden fremover.

 

 

- - -

 

 

Kan du slet ikke vente med at høre mere om løsningen, så er her nogle links til mere viden.

 

Hør fx de underholdende 2x2 timer i Forfra med radiovært Micael Jeppesen, hvor han interviewer CBS associate professor Ole Bjerg. Programmerne er alle fra september i år.

Afsnit 1:

http://arkiv.radio24syv.dk/video/10281648/forfra-med-jeppesen-uge-36-2014-1

Afsnit 2:

http://arkiv.radio24syv.dk/video/10281804/forfra-med-jeppesen-uge-36-2014-2

Afsnit 3:

http://arkiv.radio24syv.dk/video/10302147/forfra-med-jeppesen-uge-37-2014-1

Afsnit 4:

http://arkiv.radio24syv.dk/video/10302366/forfra-med-jeppesen-uge-37-2014-2

 

- - -

 

Læs Danske Banks baggrundsartikel om emnet i ’Investering’ fra december 2013:

http://danskebank.com/Documents/Publication.html?id=3eb3d92d

(Artikel starter side 29)

 

- - -

 

Læs også mere viden om løsningerne der formidles af den nyskabte danske organisation Gode Penge:

http://www.godepenge.dk/

 

- - -

 

Og læs om Gode Penges moderorganisation, Positive Money, fra England (hvis tanker der bl.a. støttes af Financial Times hof-reporter, Martin Wolf):

http://www.positivemoney.org/

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly