En dag vil jeg forstå hvad jeg lige har opdaget.
Inden da må jeg dele opdagelsen.
Jeg tror nemlig de fleste vil dele min forbavselse.
Jeg har fundet ud af, først nu som 34-årig, at størstedelen af pengene i Danmark ikke skabes af Nationalbanken. Pengene skabes af bankerne selv.
Du tror måske, ligesom jeg gjorde, at Nationalbanken har eneret på at producere penge. Det har de ikke.
Faktisk producerer Nationalbanken kun 6% af de danske pengeværdier. Det er de penge der findes i mønter og sedler.
94% af alle penge i Danmark skabes digitalt af bankerne. 6% skabes fysisk af Nationalbanken.
Det vil sige at 94% af al værdi ikke findes i hverken guld, sedler eller mønter. Det er noget bankerne skaber selv. Ud af den blå luft. Og tjener penge på renterne af de penge de skaber.
Lad mig hurtigt indskyde; jeg er ikke ud i et ideologisk ærinde. Hverken rød eller blå. Jeg synes det er langt mere interessant at stille spørgsmål og forsøge at se frem og tilbage - så lidt objektivt det end måtte eller ikke måtte synes. Lidt som at se systemet som et værktøj, observeret som om man står med det i hånden og vender og drejer det.
Tilbage på sporet: Bankerne skaber pengene selv. Og tjener penge på renter ved at låne dem ud.
Bankerne låner dem ud for at opnå profit. Sagt på en anden måde; bankerne har lov til at skabe penge i samfundet - ud af ingenting - og tjene på det. Skal du låne 1.000.000 kr. har bankerne lov til at indtaste tallene '1000000'.
Det er derfor ikke et udlån som vi normalt bruger begrebet, når vi låner noget ud, fx noget der eksisterer i forvejen, som en bog til en ven. Bankerne låner ikke eksisterende penge ud, men skaber nye.
De taster simpelthen 1000000 og pludselig findes 1.000.000 kr. i samfundet. Ret… forunderligt. Den million kan du så anvende, vel at mærke hvis du hver måned betaler af inklusiv renter; bankernes profit.
Deres forretning (det er jo private banker, ikke en eller andet statsejet institution) handler derfor om at sætte folk i gæld for så store beløb som muligt.
Men hov. Har det ikke altid været sådan? Nej, ikke altid. I 1991 producerede bankerne ikke 94% af den danske pengesum. Dengang skabte de 89%. Og går vi længere tilbage i tiden, ja så var forskellen mellem summen af virkelige penge og summen af bankernes kreditpenge endnu mindre. Engang fandtes der faktisk en ligevægt mellem det udlånte og statens reserver.
- - -
Den stigende profit bankerne opnår ved at indtaste og producere flere penge, er grunden til at banker er så glade for at låne penge til boliger. Og er glade for partnerskaber med ejendomsselskaber. Ved at tage et stort lån i en bank, fx til en bolig, er du med til at efterspørge mange penge, som bankerne selv skaber. Og så er du i gæld.
Herefter kan du så arbejde; mange et helt liv, og nogle ved at indgå personlige, nogle ved at indgå moralske og etiske kompromisser omkring, hvad de har lyst til at bruge et liv på. - For at betale pengene til bankerne. Penge der, free of charge, skaber profit til bankerne uden at den profit, du er med til at indbetale, går til noget bredt samfundsgavnligt.
Men hov igen. Er det ikke okay? Du får jo et hus eller en lejlighed du kan bo i?
Ja, men du skal som sagt arbejde med ting du måske (måske ikke nødvendigvis) finder glæde ved, for at modtage hvad der for nogle anses som en menneskeret: et simpelt tag over hovedet.
- - -
Lad os se på det fra en anden vinkel. Den bolig du ønsker har måske stået der i forvejen i 70 år. Eller 100 år. Eller 200 år. Der er ikke mange håndværkere eller videntunge materialeforskere der nødvendigvis kommer i arbejde i forbindelse med din overtagelse. Det er non-produktiv værdi bankerne tjener penge på at låne ud til.
Og så er du som sagt i gæld.
Og du må arbejde (og måske i højere grad være mindre kritisk over hvordan dine penge tjenes) for at betale af på din gæld.
Og du må arbejde (og måske i højere grad være mindre kritisk over hvordan dine penge tjenes) for at betale af på din gæld.
Og hvad du tror er en investering - en bolig stiger jo i pris - er ikke en investering i dine børn. For de kommer til at arbejde endnu hårdere for at få råd til en anden 100-200 eller 250 år gammel bolig, alt som priserne og bankernes beløb som de vil låne ud, vokser. - Og det i et system der er indifferent i forhold til at inkludere producerende mennesker som en del af udlåns-systemet.
Mange, også jeg selv, ser blindt til alt imens vi ukritisk indordner os måden pengene skabes og bevæger sig rundt. Jo mere gæld du skaber, jo mere vækst måles; et gældsbaseret monetært system, hvor vi har gjort os afhængige af de private bankers ret til at skabe vores penge. Dette er, igen, ikke en kritik af for eksempel bankfolk, blot et forsøg på at finde ud af, hvordan systemet vi lever i egentlig fungerer.
En svensk advokat, Henning Witte, er røget i retten i Sverige fordi han, som en af de få i verden ikke anerkender bankernes ret til at skabe penge. De penge han har lånt vil han ikke betale tilbage. I den svenske grundlov står der nemlig at staten, og kun staten, har ret til at skabe penge. Og siden de penge han har lånt ikke er skabt af staten men af hans bank, mener han ikke at han er forpligtet til at betale dem tilbage til banken. Han ser banken som falsk pengemager. Så han vil ikke betale. Så hans bank sagde til ham: Jamen, det skal du. Og hvis du ikke vil betale, så må vi i retten. Hvortil han svarede: jamen så lad os tage i retten. Det bliver spændende at følge den udvikling derover.
- - -
Inden bankernes frenzy med at skabe penge løb helt løbsk - i de sidste 20 år - da andelen af penge der blev skabt af private banker var nede på 89% i 1991; på det tidspunkt var de frigjorte 68'ere (der dansede om hvor meget sex, hygge og natur vi skulle leve i) omkring 40-45 år. I dag er de omkring 62-67 år. Som 40-årig takkede de dengang ja - uden at brokke sig - til at låne penge i bankerne for at få råd til deres dejlige huse.
Er de i dag villige til at opgive deres forventede profit for at lade de næste generationer omstille bankvæsenet, baseret på en kritik af bankerne, som 68'erne selv burde have haft?
Kan systemet overhovedet omstilles?
Hvad kan en løsning være?
Hvad kan en løsning være?
Det skriver jeg om i den næste blog-post for ikke at gøre denne for lang.
To be continued...
