Jeg bloggede forleden om min samtale med investoren David Roberts. Læs den og lidt baggrund om ham her.
Jeg lovede at jeg ville skrive hvad jeg lærte af samtalen.
Og det kommer her.
Men inden jeg deler, bliver jeg nødt til at pointere, at det jeg lærte af David Roberts ikke udelukkende stammer fra den transskriberede samtale om aftenen, men også fra det oplæg han holdt tidligere på dagen for de der var udtaget til Singularity University Copenhagen i 2016.
For det, han holdt oplæg om, var faktisk ganske adfærdsændrende for mig. Og – endnu en pointe inden jeg starter – det skyldes nok hele forløbet, som Danske Idéer og Dare2Manision havde sat sammen i de forløbne 5 dage. Oplægget og mødet med David Roberts var simpelthen den mentalforandrende dråbe der fik bevidsthed udvidet hen imod at anerkende en række nye ting.
Og SÅ starter vi:
#1: Teknologi er eksponentielt udviklende.
At teknologi er eksponentielt udviklende betyder at prisen på teknologi er eksponentielt nedadgående og det vil derfor åbne sig eksponentielt voksende muligheder for at anvende mere og mere teknologi. Dette er i sig selv en kompleks pointe, som desværre lyder alt for simpel. For at uddybe den pointe, kan jeg henvise til en anden Børsen blog for 1,5 år siden, der er lavet af netop folkene bag Dare2Mansion.
Den korte pointe om eksponentialitet er denne: vi har som mennesker meget svært ved at fatte eksponentiel vækst. Vi lever i en tilsyneladende lineær verden, hvor vi oplever forandringer stille og roligt; fra dag til dag; fra time til time; fra år til år. Eksponentiel udvikling er meget anderledes og meget mere aggressiv og kan synes at ændre sig med meget små skridt i starten og så – nærmest over night – udvikle sig i enorme og hurtige skridt. Det har konsekvenser for dine karrieremuligheder eller/og for din virksomhed, hvis du ikke holder øje med teknologier der udvikler sig sådan.
#2: Hvilke teknologier stiger eksponentielt?
Mange teknologier udvikler sig eksponentielt. Fx computerkraft. Hvor en computer for nogle årtier siden fyldte et helt rum, kan de i dag ligge i din lomme. Det kan være solceller, som forbedres dag efter dag og er inde i en eksponentiel udvikling. (Note 1: Den 10. april 2016 i England – altså for kun lidt over en måned siden – var i den forbindelse en skelsættende dag, for det var den første dag i civilisationens historie, at vi som race på en enkelt dag i England var i stand til at skabe mere energi ud af solceller end ud af kul).
Sådanne udviklinger – som stadig større computerkraft og stadigt billigere og mere effektive solceller – er ifølge David Roberts ustoppelige. Det smarteste vi kan gøre som entreprenører, er at gribe de muligheder det skaber. (Note 2: Efter sigende var det netop sådanne kølige prospekter udi teknologiens kunnen, som gjorde at Apple investerede i tale-teknologien Siri, fordi de mere eller mindre præcist kunne forudsige, hvor teknologien ville være ved nøgternt at se på tale-teknologiens eksponentielle kurve; hvad der kunne ligne en klassisk 5-års plan – eller; blot en videnskabelig forudsigelse).
Der er visse teknologier, man ifølge David Roberts især bør holde øje med og som radikalt vil ændre vores liv inden for de næste 20-40 år. De er:
- ARTIFICIAL INTELLIGENCE & ROBOTICS
- NETWORKS, SENSORS & COMPUTING SYSTEMS
- DIGITAL BIOLOGY (some medicine)
- NANOTECHNOLOGY & DIGITAL FABRICATION (some energy)
Ifølge David Roberts vil disse teknologier udvikle sig eksponentielt UANSET HVAD.
Det vil sige: der vi være så store menneskelige interesser i at udvikle disse 4 felter, at det vil ske. Spørgsmålet er så, hvad vi skal bruge dem til. Og nu nærmer vi os langsomt årsagerne til min personlige forandring.
#3: Ingen ved, hvad de nye teknologier skal bruges til.
Dem der gerne vil udvikle de 4 teknologier, er nørder. Ingeniører. Programmører. Bioteknologi-udviklere. De synes bare det er megafedt at udvikle teknologi. Så der er en gruppe mennesker, drevet af ingeniører og finansieret af investorer, som vil sætte en række nye muligheder fri ved at udvikle de nye teknologier. Men det er værd at huske, at vi ikke snakker om biler og vaskemaskiner, som det skete i 1950erne. Nu snakker vi: ændringer af genetiske koder; udvikling af robothærer; fuld autonomi til kunstig intelligens. Sådan nogle ting.
Men præcis hvad de nye teknologiske muligheder skal bruges til, er usagte. Singularity University prøver selv at frame 11 globale udfordringer som teknologierne bør håndtere. Se de 11 udfordringer her.
Men samtidig synes stemningen blandt amerikanerne i Singularity University – og det er udelukkende min personlige fornemmelse – at være: tjen penge til dig selv først; red verden bagefter.
Det minder mig om et synspunkt som Saxo Bank direktør Lars Seier var ude med for nogle år siden og som karakteriserer et ekstremt livssyn: Opfør dig i tilværelsen som du bliver bedt om i flyveren, hvis det skulle styrte ned. Tag først iltmasken på dig selv, før du redder andre.
Men er verden virkelig lig med et nedstyrtende fly? Jeg synes nej. Slet, slet ikke endda. Men styres udviklingen af nervøs mænd, der tror at det er sådan verden hænger sammen, så vil verden komme til at se nervøs ud. Flyet vil så for alvor være på vej til at styrte ned. Hvis folk investerer og udvikler teknologier, fordi de tror at verden er på vej ned og at man skal skumme fløden inden det går galt, så kommer det jo til at gå galt. Eller sagt på en mindre melodramatisk måde: Verden er vores perception af verden.
(Note 3: En note dybt nede fra min mavefornemmelse/gut: Vi behøver da ikke at panikke og ’redde sig selv, før man kan redde andre’. Undskyld mig, men hvad fanden ér det for noget? Vi lever jo ikke i middelalderen eller ude på sletten i jæger-samler-samfundet hvor vi skal kæmpe for at overleve fra dag til dag. Vi lever i et af de tryggeste og mest velfungerende (hvis ikke dét mest velfungerende) samfund i verden. Der er da ingen grund til at slå reptilhjernen til hele tiden. Måske når vi skal have sex. Men da ikke når vi skal lave investeringer i fx bioteknologi, som bl.a. handler om at omprogrammere vores genetiske arvemateriale for al tid i fremtiden. Til sådanne udviklinger er der ikke brug for en reptil-hjerne og jagt på hurtige afkast).
- -
Jeg kunne mærke en vis (og sjælden) nervøsitet i David Roberts om hvorvidt vi som race er parat til at håndtere de nye, irreversible teknologiske muligheder som vil opstå i min og de fleste af jer, læseres, levetid. Hvem skal drive den? Hvem skal bestemme godt fra dårligt og farligt? USA? Ingeniører? Investorer? Banker? Markedet? Staten?
Det var meget overraskende for mig at høre, at ingen af de top-investorer og top-ingeniører som vi mødte under kurset anede, hvad de nye teknologier skal bruges til.
De fleste af de amerikanske Singularity-forelæsere var dog ikke blu for at sige at de gerne ville tjene mange penge på det. De syntes nærmest at sige under kurset på deres egen kulturløse måde: ’Vi amerikanere kan godt tjene penge på udviklingen af de nye teknologier. Nok uanset hvad. Men vi har brug for jer europæere, jer danskere, til at finde ud af, hvad teknologierne skal bruges til.’
Selv tænker jeg: Amerikanerne har brug for hjælp. Og ikke at typer som Lars Seier. Dem har de nok af i deres eget land. Hvad amerikanerne synes at sige at de har behov for hjælp til i Silicon Valley, fra folk som danskere, for at udvikle bedre teknologi til fremtiden, er: empati.
#4: Du skal selv tvinge dig ind i udviklingen og påvirke teknologier for at fremme de formål, du ønsker.
Nu er vi ved at nå ind til kernen af min egen forvandling, som jeg på få uger er gennemgået.
Den kan koges ned til dette: Jeg har erkendt at jeg må tvinge mig selv ind i udviklingen af fremtidens teknologier. Ellers bliver den teknologiske udvikling på godt dansk drevet af misantropiske mennesker på jagt efter hurtige afkast og som handler som om verden er et nedstyrtende fly.
Jeg har ellers altid haft det sådan, at teknologi er noget der skal studeres eller bruges. Ikke noget der skal udvikles. Og da slet ikke af mig.
Men nu har det anderledes. Især efter at jeg har fået et lille indblik i, hvad der sker inde i ’maskinrummet’, hvis Silicon Valleys Singularity University kan kaldes for det. Her er rum til forbedring.
Og hvad kan lille jeg så give mig i kast med?
Jo, jeg kan jo tage David Roberts’ liste over de 4 teknologiområder og se på, hvad der er inden for rækkevidde at starte på. En af hans pointer er nemlig: Der er ingen der egentlig ved særlig meget om de 4 teknologiområder, så du kan lige så godt starte nu. Og om 5-10 år vil du have dyrebar erfaring som andre vil have brug for.
Jeg vælger ’B. NETWORKS, SENSORS & COMPUTING SYSTEMS’. Arbejdet med sensorer tror jeg kunne give mening for min egen adfærds-analysevirksomhed, Social Action, når vi er ude at måle impact (bl.a. ved at evidensbasere fællesskab og meningsfuldhed) for andre – og også i sammenhæng med vores nye Social Impact Tool. Fx faldt jeg over denne meget interessante NYT-artikel om sensor-teknologi, som vi nu vil bruge til at måle adfærd.
For i gang må man. Tvinge sig selv i gang. Om noget har David Roberts og de andre fra Singularity vist mig det. Og man må i gang - har jeg erfaret - mest af alt for at bevise at vi kan bruge teknologi til at lette fly og civilisationer op i nye højder, frem for at investere i teknologier og tid på en forestilling om, at de er ved at styrte ned.
En samtale med David Roberts over en øl:
Dare2Mansions blog om eksponentiel teknologi:
Solceller slår kul for den første dag i England:
Singularity University’s 11 Global Grand Challenges:
Om brugen af sensorer for at kortlægge vilde dyr i USA:
