Return to site

Hvad erhvervsledere kan lære af "Bonderøven" på DR2.

Som 500.000 andre danskere elsker jeg at se Bonderøven. Det er fredfyldt at følge bonderøven, Frank, som arbejder for at blive selvforsynende på Kastaniegården, et lille projekt ad gangen.

Den selvproklamerede 'Bonderøv' prøver at skabe et landbrug som er så selvforsynende som muligt. Med mit forretningsmæssige virke inden for bæredygtige industrielle processer og innovationsværktøjer, føler jeg mig naturligt draget af Franks overvejelser, motiver, argumenter og erfaringer for at skabe et selvforsynende og bæredygtigt arbejdsliv på sit landbrug.

Spørgsmålet til læseren må i den forbindelse lyde: Kan du selv bruge Bonderøvens eg

ne, italesatte tankestrømme og lommefilosofiske overvejelser fra sin gård, hvis du selv gerne vil i gang med at arbejde mere bæredygtigt fra din arbejdsplads?

Jeg mener ja, og her kommer et eksempel.

I et afsnit vil Frank lave sin egen le, som han kan anvende under høsten. Arbejdet med at lave en le med en økse, høvl og hammer og det stilfærdige arbejde i værkstedsladen, benytter Frank til at forklare sine årsager til at lave alt selv - helt fra bunden. Han fortæller:

"Det her med at høste marken med le, det er altså ikke noget jeg gør for at score seertal og lave noget som er lidt specielt."

"Det er en naturlig del af selvforsyningen. Hvis man vil klare sig selv, så man jo prøve hele tiden på at finde de der måder at gøre tingene på som ikke bliver for store og ikke bliver for komplicerede og ikke bliver for dyre og som heller ikke er for skøre og for idealistiske at de bare sluger en masse tid, uden at have noget fornuftig formål."

"Så, jeg har det sådan, selvom det her det er en fin ting og det bliver helt vildt fedt at prøve, både at lave den her le og høste med den, jamen hvis det viser at det er fuldstændig håbløst, det her koncept, både delen med at høste med le og det her med at lave sådan en og prøve at få sådan noget til at blive brugt, jamen så er det selvfølgelig ikke sådan noget jeg skal lave til næste år. Det er en erfaringsudvikling alt efter, ja, om man bliver klogere fra år til år. Men nu skal det i hvert fald prøves."

Hvad der er værd at bide mærke i, er Franks parametre for hvad der skaber et godt projekt på Kastaniegården, som er værd at afprøve på gården i arbejdet på at blive mere bæredygtig. Et bæredygtigt projekt på arbejdspladsen skal IKKE være:

a) for dyrt
b) for stor
c) for kompliceret
d) for skørt
e) for idealistisk
f) for formålsløst

Det er efter min mening også 6 vigtige ting man skal undgå, når man skal i gang med en innovationsproces som skal lede ens virksomhed (uanset industri) til at blive mere bæredygtig.

Jeg tror der over de næste par år vil komme mange, tykke erhvervsphd'er om 'bæredygtig innovation' som vil udpege de samme, vigtige erfaringer, som man kan opnå indsigt i ved at se Bonderøven.

Måske vil Bonderøven vise sig at være lige så vis og indsigtsfuld om forretningsførelse i en bæredygtig verden, som Sun Tzu viste sig at blive det om forretningsførelse i en konkurrencepræget verden 2.500 år efter hans bogudgivelse.

Det kræver blot at DR transskriberer alle Bonderøvsudsendelser (som jeres ydmyge blogger med dette indlæg hermed er startet på) og sender dem rundt til Danmarks handelshøjskoler. Opfordringen er hermed givet videre.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly