Hvad har du tilfælles med alle andre danskere, som du ikke havde tilfælles med dem for 10 år siden?
Du har det tilfældes med dem, at du mangler et livsprojekt at arbejde for.
Vi snakker ikke 'projekt' som i Politiken-redaktioners benævnelse af 'projektmennesket'. Vi snakker livsprojekt. Vi snakker noget at kæmpe for. Noget at tro på.
I Indien har man noget af kæmpe for. Et liv ud af fattigdom. Råd til sygdomsbehandling. En bil.
I Kina har man noget at kæmpe for. Et liv ud af fattigdom. Råd til sygdomsbehandling. En bil.
I Brasilien, Nigeria, Indonesien har man noget at kæmpe for.
Men i Danmark. Og i Nordeuropa. Hvad har du her at kæmpe for?
Derfor kan overskriften også lyde:
Hvad har du tilfælles med alle andre nordeuropæere, som du ikke havde tilfælles med dem for 10 år siden? Og svaret vil være det samme.
Lidt tankevækkende fakta:
I år 1900 var hver fjerde af klodens indbyggere europæere.
I år 2050 forventes det at være mellem fem og syv procent.
Vi bliver med garanti mere og mere presset.
Med forvirring og kontinental stress til følge.
Genfinder vi ikke vores jagt på et formål, går vi langsomt til grunde. Vi bliver ubetydelige. Som nation og som kontinent. Men vi starter med at gå til grunde som mennesker. Vi kommer til at kede os. Kede os med 'at følge med udviklingen'. Kede os med at 'skære ned'. Kede os med at 'blive voksne' (defineret som vores forældre 'blev voksne'). Kede os foran fjernsynet. Eller kede os foran facebook.
Først og fremmest vil det blive sådan - og er de sidste 10 år i højere grad blevet sådan - hvis du ikke selv styrer udviklingen.
For heldigvis er der en vej ud.
- - -
Fordi du kan selv styre udviklingen. Som far, som direktør, som borger, som dansker, som europæer. Som du har lyst til. Hver dag. Forfatterinde Annie Dillard siger det sådan her:
"How we spend our days is, of course, how we spend our lives."
Du kan selv skabe den udvikling og bruge din forstand og - især - din fantasi som du har lyst til. Den frihed sidder du inde med, modsat en fattigdomspræget og forbrugshungrende inder, kineser og brasilianer - og uanset hvor mange af dem der kommer stormende.
Melder du dig ud af at sætte en udvikling, er der ingen garanti for, at du ikke kommer til at lide under en andens udvikling. Som sandsynligvis skal godkendes af facebook, Goldman Sachs, Unilever og Kina.
Det du og hele Europa har brug for, er et projekt. Et projekt DU tror på. Og som andre omkring dig måske også tror på. Og til sidst er vi måske et helt klogt og udførende kontinent der tror på det.
Et projekt JEG tror på, er Europas kamp for at skabe et markedsdrevent, bæredygtigt kontinent på 100 år. Her snakker vi radikalt bæredygtigt. Ikke 'DONG Energys-kamp-for-bæredygtighed' eller 'Radikale Venstres-eller-Liberal-Alliances-kamp-for-bæredygtighed'. Her snakker vi radikal bæredygtighed. Med radikal innovation til følge.
Det er dén kamp vi har brug for. Det er dét projekt vi har brug for. Det er dén tro vi har brug for.
Hvordan det kan udføres, kan jeg snakke i lang tid om. Og prøver selv at udføre i det daglige. Start med at læse den her fiktive tale af Helle Thorning (som hun aldrig vil holde), hvis du vil vide hvordan vi starter i Danmark.
Du sidder med alle kortene på hånden i denne del af verden.
Vores fremtid afhænger af, om du vil spille dem rigtigt. Med troen, med hjertet og med hjernen det rette sted.
