Jeg mødte en af mine store akademiske helte i denne uge, Bruno Latour.
Det blev ikke et rart møde. Latour skulle snakke om klimaforandringerne i Den Frie Udstillingsbygning. Som forfatter til den betydningsfulde Aktant-Netværks-Teori som både har opnået indflydelse i naturvidenskabelige og humanistiske kredse, skulle man tro at det ville blive en indsigtsfuld tid i selskab med den akademiske verdensstjerne.
Men nej, nej, nej. Det kunne have blevet en interessant snak om hvordan man gør det implicitte eksplicit; om hvordan man gør det usynlige (fx CO2) synligt; om hvordan man bedst repræsenterer folks handlinger for at skabe en holdnings- og adfærdsændring. Her endte vi ikke. I stedet endte jeg med at føle mig bekræftet i, at jeg tog den rigtige beslutning da jeg skiftede det akademiske karrierevalg ud med det erhvervsmæssige.
Hvor bliver der vrøvlet meget – med så lidt fokus på at skabe og udvikle handlingsmønstre – i sådan en forsamling. Nuvel, jeg gik ikke derfra fuldstændig tomhændet. Det ambitiøse kunstprojekt ReThink, som arrangerede dagen, havde publiceret et fremragende program.
I programmet er der en interessant artikel af den islandske forfatter Andri Snær Magnason (forfatter til "Drømmeland – En selvhjælpsbog til en skræmt nation", 2006).
I artiklen skriver han på et tidspunkt: "Globale problemer eksisterer ikke rigtig – kun en samling af millioner af lokale problemer og udfordringer, som folk står over for i deres dagligdag." Se dét er et synspunkt der kan bruges til noget. Pludselig bliver udfordringer konkrete, formbare. Tænk hvis alle i vores samfund var bevidste om det. Så ville tingene for alvor rykke i det daglige, i hjemmene, på arbejdspladserne, i vores livsstilsvalg.
