Jeg fald for nogle måneder siden over en YouTube video, som angiveligt viste Nestlés CEO. Jeg kunne ikke få det til at passe. En mand for sådan et stort firma, kunne da ikke sige de rædselsfulde ting, som manden gjorde.
Men det vár Nestlés CEO. Og han sagde ganske vist de rædselsfulde ting.
Lad os vende tilbage til hans budskab om lidt. Og er du meget nysgerrig, kan du scrolle ned og se Nestlés CEO, Peter Brabeck, udtale sig i bunden.
Brabeck er bare én repræsentant ud af en række begivenheder og udtalelser som for nylig har fået mig til at tænke over spørgsmålet:
Hvornår er markedet ikke længere produktivt?
Ja, puha, det spørgsmål kan lede til mangen en tåget vinsnak, men lad mig alligevel opridse nogle replikker fra kvikke mennesker (synes jeg) som i deres liv har lønnet sig selv ved at kunne forstå markedet, og som for nylig er begyndt at modsige dets umiddelbare basale funktioner.
Den første er Klaus Riskær. Hans bog bloggede jeg om for noget tid siden, fordi den så ærligt forsøgte at gøre op med den klassiske kapitalisme. Ismens aftager, siger Riskær, er en socialkapitalisme, som arbejder for at gøre samfundet bedre i bredden samtidig med at det gør samfundet rigere.
Den anden person er Charles Handy, hvis bog jeg bloggede om henover sommeren. Han er en kendt management writer og siger nu i en alder af 80 år, at han har taget fejl. Markeder skal styres langt hårdere end det bliver gjort i dag. Metaforen om Adam Smiths Usynlige Hånd, påpeger Handy rigtigt, bliver kun nævnt én (1) gang i The Wealth of Nations – og det i en helt anden kontekst end den, økonomer, politikere og andet godtfolk anvender metaforen i forbindelse med her 240 år efter. Selv Adam Smith havde sin mistro over det såkaldt ’frie marked’ (en ny opgørelse fra IMF viser eksempelvis at olie, gas og kul årligt modtager støtte på 5,3 billioner dollars). Floromvunden note: til sammenligning vil det ifølge WHO koste ca. 10 milliarder dollars at skabe rent drikkevand til alle.
En tredje person er Clayton Christensen, hvis bog, The Innovator’s Dilemma, efter sigende både har været Steve Jobs’ og Jeff Bezo’s yndlingsbog. Christensens stormløb ind i De Hellige Markedshaller er blevet foreviget i en artikel i Harvard Business Review som jeg bloggede om her.
Og hjemme i Danmark igen kan jeg huske et lille pip der kom fra den tidligere reklamekonge, Peter Wibroe sidste år. Han standsede med at lave reklamer i år 2000 fordi han simpelthen ikke mente at markederne reklamemæssigt længere ville forbrugerne det bedste. Kort fortalt: i stedet for at bruge penge på smukke og intelligente reklamer blev der smidt penge i grimme og dumme reklamer. I stedet for at bruge reklamepenge på at tale til det smukke i folk, blev der brugt reklamepenge på at tale til det værste i folk.
I stedet for:
Det var Wibroe der sidste år var den første, jeg så, der sagde at noget begyndte at gå galt for måden markederne fungerede på efter Murens fald. Årsag: pludselig var der ikke nogen ideologisk modvægt. Markederne havde vundet. Der var ikke længere grund til at forføre folk med intelligens. Nu havde Vesten vundet. Man kunne begynde at gå amok. Uden fløjlshandsker.
Og så er vi tilbage til hr. Brabeck.
Brabeck er direktør for en af verdens største fødevarevirksomheder. (Jeg har selv for nylig startet en fødevarevirksomhed og blogger om dens tilblivelse (rise or demise) i den kommende tid. Jeg er derfor ved at blive mere interesseret i branchen – især i en verden, hvor flere har brug for mad og vand).
Vand har vi været afhængige af i de 250.000 år, homo sapiens har levet på jorden og vand må betegnes som den vigtigste råvare i verden. Det er omfattet som en Menneskeret af FN (selvom denne ret er under pres, som så meget andet i disse tider).
Vinder Brabeck og hvad jeg tillader mig at kalde den ’dumme’ kapitalisme over for den ’intelligente’ kapitalisme, som bestemt også findes og som jeg selv håber at jeg er en del af, så er vejen banet for en verden hvor ALT kan blive til en vare – i sin værste form; til glæde for de få og til ugunst for de mange.
Luft for eksempel (og jeg joker ikke engang her) kan, hvis man følger Brabecks tankegang, blive en vare. Et mennesker bruger hver dag 500 liter luft. Det er skabt af blade på træer. Et blad skaber i gennemsnit 0,12 liter ilt om dagen. Det er derfor talmæssigt (dermed ikke sagt at det er meningsfuldt) muligt at skabe og sætte sig på ilt-markedet i bedste Spaceballs stil.
Jeg ved det lyder, well, tosset. Men det kan være en farbar vej, hvis man ikke sætter meningsfulde grænser for at opnå kortsigtede mål med markedet.
Heldigvis er der intelligente markedsledere og CEOs derude, som har større ambitioner for den verden vi alle er med til at skabe. Jeff Immelt (GE), Elon Musk (Tesla, SpaceX), Indra Nooyi (Pepsi), John Mackey (Whole Foods) og mange flere. Pepsis (kvindelige) CEO sagde fx for nogle år siden:
„It is not enough to make things that taste good. PepsiCo must also be “the good company.” It must aspire to higher values than the day-to-day business of making and selling soft drinks and snacks.‟
- - -
Den store forandring kommer dog næppe fra de store virksomheder. Derfor er det fedt at følge de små og agile virksomheder, som lader til at ville den intelligente kapitalisme.
Hvem ved? Måske kan du selv starte én op?
Nogle jeg selv synes er spændende at følge i Danmark for tiden er for eksempel:
- - -
For at slutte af:
Der er ikke længere brug for at misbruge metaforen om Den Usynlige Hånd som en kraft der retter op på verden uanset hvad virksomheder gør med verden.
Der er brug for Den Synlige Hånd der viser hvilket positivt impact du skaber som virksomhed.
Og med denne vinsnak (efter kun et glas vin) er der vel ikke andet at sige end:
Skål. Om det så er i vin eller vand.
- - -
Se Nestlés direktør tale om vand her:
https://www.youtube.com/watch?v=SEFL8ElXHaU&feature=youtu.be
Læs et længere interview i Børsen med Peter Wibroe her:
Om IMF-opgørelsen fra forrige måned om støtte til fossile brændsler her:
Om prisen på rent drikkevand til alle:
Tidligere blogs som nævnes ovenover:
