Første gang det gik op for mig, at teknologi ikke bare var bip-bip spil og computere med WordPerfect, DOS og Myst var, da jeg for fjorten år siden læste en artikel af Bill Joy (grundlægger af blandt andet Java-sproget og Sun Microsystems) publiceret i Wired i 2000. I artiklen 'Why the future doesn't need us' beskrev Joy, en meget erfaren mand udi teknologiudvikling, at kunstig intelligens kan lede til ukontrollabel selv-replikation. Kort fortalt: at mennesket udsletter sig selv ved at udvikle overlegne robotarter (inden for genetik, nano- og/eller robotteknologi).
For første gang fandt jeg ud af, at teknologi ikke bare er noget hyggeligt pusse-nusse-noget, men at teknologi faktisk kan være ond. Ond fordi teknologi indeholder krafterne til at ødelægge vores civilisation, hvis vi ikke styrer udviklingen ordentligt. - Og hvis ikke vi også taler om farerne, selvom der ikke er glad profit og vækst at opnå ved at tale om farer.
Tretten år senere sidder jeg og ser en dokumentar om ingeniøren Ray Kurzweil. Han har lavet adskillige opfindelser (bl.a. den første læsemaskine for blinde og er anerkendt som en pålideligt orakel udi hvorledes teknologiudvikling vil forme sig i fremtiden). I programmet fortæller han, at hans største ønske er at skabe en teknologi der gør ham udødelig. Altså, en bioteknologi som udskyder hans alderdom i det uendelige. Det synes han kunne være vildt fedt. Og han tror det vil være godt for menneskeheden. Kurzweil er siden hen blevet Googles udviklingschef som Director of Engineering.
Kurzweil er ikke den eneste der arbejder med udødelighed.
Det er blevet en jagt for syge-i-hovedet millio- og billionære rundt om i verden.
Her er 4 eksempler i tilfældig rækkefølge:
1.
Den russiske rigmand Dmitry Itskov har lanceret programmet Initiativ 2045 der i 2045 skal koble en menneskehjerne med en robot og på den måde opnå udødelighed.
2.
I USA vil hotel- og casinokongen Donald Laughlin betale for at lade sin krop blive frosset ned til minus 210 grader i en særlig fryser. Planen er at tø ham op, når tiden kan helbrede ham fra den dødelige sygdom, den i dag 83 årige amerikaner lider af. Det er kryoteknik-virksomheden Alcor i Arizona der står for det praktiske.
3.
Milliardæren og stifter af Apollo Group, John Sperling, satser på genteknologien, terapeutisk kloning og stamcellemedicin. Den 93-årige donerer jævnligt til et team videnskabsfolk som kan forske i disse emner, for at finde en måde at undgå døden.
4.
Den canadiske milliardær Robert Miller (alder ukendt) har ligesom Laughlin investeret i Alcor Life Extension Foundation, som forsker i nedfrysning af den menneskelige hjerne. Det gør han for at øge sine egne chancer for at genopstå efter han efter eget ønske er blevet frosset ned post mortem.
- - -
Jeg er meget uenig med Kurzweil. Og de andre milliardære. Jeg glæder mig ikke til at dø, men jeg stoler mere på den milliard-år gamle evolution, som har skabt mig og som vil udfase mig, end jeg tror på en enkel generations pludselige påfund. - Påfund som kun ønskes af få, men som vil skabe irreversible konsekvenser for alle mennesker og hele vores art i al tænkelig fremtid.
Opfindes udødelighed er det irreversibelt. Så har vi skabt noget, vi ikke kan vende væk fra igen. Som atombomben. Eller kloaksystemet. Eller Nespresso-maskinen. Eller hvad man måtte sammenligne med af ting, vi føler, vi ikke kan undvære længere.
At enkelte - i mine øjne syge - mennesker skal bestemme om hvorvidt vores race skal kunne udslette døden som faktor i vores udvikling på jorden, synes jeg er det mest uhyggelige jeg kan forestille mig.
Forestil dig at du sidder i et fly med 199 andre passagerer. Du og de andre er direktører og videnskabsfolk og i sidder alle med en self-destruction knap på jeres armlæn. Hvis bare 1 trykker på knappen ryger alle ned. Der skal bare 1 looney, en casino-ejer eller russisk milliardær med den forkerte teknologi i hånden til at trykke på den knap. Det er sådan det er med udviklingen af Kurzweils kunstig intelligens og udødelighedsteknologi.
Heldigvis har min helt, Elon Musk (som jeg også har blogget om her), samme frygt som mig. Han er også milliardær. Og han har også investeret i firmaer og forskning der vil eliminere døden. Men ikke for at blive udødelig. Men for at, som han siger til CNBC, "keep an eye" på de andre investor-milliardærer i feltet i tilfælde af "scary outcomes" (og nævner "Terminator"-scenariet, hvor robotter, vi selv har skabt, forsøger at eliminere os).
Der er trods alt håb for vor race. Hvis de gode vinder. Og de rige russere og amerikanske casino-ejere taber.
Eller - hvis udviklingen blive sat helt i stå.
Som Thoreau sagde det: "We will be rich in proportion to the number of things which we can afford to let alone."
Udødelighed er måske den ældste utopiske drøm, vi mennesker har skabt, men absolut ikke den bedste, vi kan arbejde mod at opnå.
- - -
Bill Joys artikel fra 2000 (en af de bedste jeg nogensinde har læst):
http://archive.wired.com/wired/archive/8.04/joy.html?pg=1&topic=&topic_set=
Første gang det gik op for mig, at teknologi ikke bare var bip-bip spil og computere med WordPerfect, DOS og Myst var, da jeg for fjorten år siden læste en artikel af Bill Joy (grundlægger af blandt andet Java-sproget og Sun Microsystems) publiceret i Wired i 2000. I artiklen 'Why the future doesn't need us' beskrev Joy, en meget erfaren mand udi teknologiudvikling, at kunstig intelligens kan lede til ukontrollabel selv-replikation. Kort fortalt: at mennesket udsletter sig selv ved at udvikle overlegne robotarter (inden for genetik, nano- og/eller robotteknologi).
Det er blevet en jagt for syge-i-hovedet millio- og billionære rundt om i verden.
Den russiske rigmand Dmitry Itskov har lanceret programmet Initiativ 2045 der i 2045 skal koble en menneskehjerne med en robot og på den måde opnå udødelighed.
I USA vil hotel- og casinokongen Donald Laughlin betale for at lade sin krop blive frosset ned til minus 210 grader i en særlig fryser. Planen er at tø ham op, når tiden kan helbrede ham fra den dødelige sygdom, den i dag 83 årige amerikaner lider af. Det er kryoteknik-virksomheden Alcor i Arizona der står for det praktiske.
Milliardæren og stifter af Apollo Group, John Sperling, satser på genteknologien, terapeutisk kloning og stamcellemedicin. Den 93-årige donerer jævnligt til et team videnskabsfolk som kan forske i disse emner, for at finde en måde at undgå døden.
Den canadiske milliardær Robert Miller (alder ukendt) har ligesom Laughlin investeret i Alcor Life Extension Foundation, som forsker i nedfrysning af den menneskelige hjerne. Det gør han for at øge sine egne chancer for at genopstå efter han efter eget ønske er blevet frosset ned post mortem.
http://archive.wired.com/wired/archive/8.04/joy.html?pg=1&topic=&topic_set=
