Return to site

En definition på en storby (og om Int. NYT)

For mig findes to måder at bedømme om man lever i en storby:

1) Hvis ikke-travle medborgere stiller sig til højre på rulletrapper for at skabe plads til at travle medborgere kan komme forbi.

2) Hvis man kan købe International New York Times til sin morgenkaffe ude i byen.

Nr. 1 sker ikke i København.


Og nr. 2 kan paradoksalt nok kun lade sig gøre, hvis man er på vej VÆK fra landets hovedstad; i Københavns Lufthavnen (hvor jeg opholder mig nu ved den der juice-og-croissant café med marmorborde) og er, ja, på vej VÆK fra Danmarks hovedstad med Int. NYT ved min side.

- - -

Min livline til verden er International New York Times. Når den findes mellem mine hænder, er der stadig fornuft i verden.

(Jeg blev enormt lettet, da jeg læste, at NYT nu tjener flere penge med deres online service end gennem deres trykte produkt; bladet (læs: journalistikken) har knækket koden og vist alle andre redaktioner og mediehuse i verden, hvordan en avis vækster i en digital verden).

Der er ingen avis jeg læser med større nydelse og interesse end Internation New York Times (tidligere med den meget flottere og historisk korrekte titel International Herald Tribune).

I København er det umuligt at købe den i håndkøb om morgenen. Man skal ud efter kl 12:00 før den ankommer i enten 7eleven på hovebanen eller i Magasins avis- og bladkiosk i deres kælder. Det er de eneste to steder i Danmark, hvor man kan købe Int. New York Times. Så lille er vores land. Det gør mig sgu helt ængstelig, ja hvis ikke stresset. Og klaustrofobisk.

Jeg var i Berlin før sommer, fordi jeg af EU Kommissionen er udnævnt som såkaldt Future Shaper sammen med 199 andre europæere og vi skulle mødes i Berlin. Her kunne man købe Int. New York Times på den mest snuskede kiosk fx på den lille, tomme gade, Bürknerstraße.

Nu er jeg i gate A18 og er blevet så ophidset over, at det ikke er muligt for flere danskere at købe Int. New York Times, at jeg er villig til at gøre noget ved det. Nu!

Så med tak til Børsen for at (igen) at have inkluderet et kommentarfelt under alle blog-inlæg til jer læsere, så lad os da sammen bruge feltet til noget produktivt. I stedet for det Informations- og Politiken-agtige 'Du har ret; du er dum'-måde at kommentere på.

(Nu sidder jeg i flyveren). Så er der nogen derude - mediefolk, kioskejere, 7eleven-, Lagkagehus-franchisefolk, en enkel bagermester eller, why not, et apotek (vi taler jo om medicin her), der vil hjælpe mig med at give danskere mulighed - for første gang i landet - til at kunne købe Int. New York Times på vej til arbejde? Altså ved at bruge et par timer på at få Int. New York Times til at lande og blive solgt videre fra kl 08:00 hver morgen fra DIN kiosk eller DIN bager eller DIN 7eleven, så skriv i kommentarfeltet og vi får det til at ske. Jeg mener det.

("Cabin crew; boarding completed")

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly