Jeg har ventet lang tid på en kampagne som 'New standards' af Danske Bank. Jeg har glædet mig til den dag, hvor en stor dansk virksomhed tør vise hvad de tror på; hvor de viser hvilken bedre verden de er med til at skabe; hvor virksomheden stolt viser hvilke positive resultater i samfundet de skaber.
Der er kun et problem med kampagnen. Danske Bank er ikke den virksomhed.
Det er ingen hemmelighed at Danske Bank efter finanskrisen har et blakket ry blandt befolkningen. Faktisk er det nok dem der har det værste brand af alle tilbageværende banker i en branche der i disse tider mere ned nogensinde emmer af griskhed, arrogance, dårlig service og høje gebyrer.
Så Danske Bank har klart haft brug for en kampagne af en art. Brandet skulle ryste det støv af, som finanskrisens eksplosive minefelt af konsekvenser førte med sig.
Og så ender de op med dét her.
En kampagne der viser solceller på hytter i Afrika, sportsstjerne med handicap og autonome der kæmper mod politiet.
Som sagt, der er intet i vejen med billederne fra ude i ’den nye verden’. Den type billeder har jeg glædet mig til at en virksomhed anvender offentligt. Men kun hvis de kan gøre det på en måde, som styrker deres integritet.
At det er Danske Bank der anvender de her slags billeder, kan skabe den helt modsatte effekt. For hvor meget støtter Danske Bank for eksempel solceller i Afrika? Kommer de ikke til at virke endnu mere hæsligt utroværdige med det omdømme de kom ud ad finanskrisen med?
Jeg er ikke i tvivl om, at Danske Banks reklamebureau-drenge har haft det vildt fedt med at lave den her kampagne. Og sikkert følt det vildt godt inden i. De viser jo solceller i Afrika og handicapsport. Det har de sikkert snakket meget om på Simons og café Victor og Min Nye Ven og derhjemme i køkkenet.
Men hvorfor er det så en så dårlig kampagne? (Og nej, jeg er ikke den eneste der mener det -- adspurgt i mit netværk har mange sagt, at de intuitivt får en dårlig smag i munden af kampagnen - uden de helt ved hvorfor).
Danske Bank nasser på de hårdt tjente præstationer og bedrifter som handicapsportsstjerner og dem der laver solceller i Afrika har udført gennem års hårdt arbejde og risikovillighed. Danske Bank får derved sig selv til at fremstå som en del af samme hårdtarbejdende og risikovillige fællesskab.
Men de er ikke en del af det samme fællesskab. Tværtimod.
Eivind Kolding sagde for nogle uger side: ”Vi har nogle særlige fortrin over for de kunder, der har mere komplekse behov.” Danske Bank lukker filialer i de mindre byer. Læs altså: Vi er der for store kunder. Små kunder og provinsen (hvor innovationen faktisk trives i Danmark) er altså ikke en del af ’den nye verden’.
- - -
Dem der derimod gør noget for den nye verden, vil jeg mene, er et pengeinstitut som Merkur. De lever og skaber forretning - modsat Danske Bank - i den nye verden. Selv er jeg for øvrigt kunde i Danske Bank, bør siges (selvom jeg ærlig talt ikke ved i hvor lang tid endnu).
Hvordan gør Merkur det?
Jo, simpelthen ved at være transparente med det de sælger. Ingen uigennemsigtige pakker. Hos Merkur kan du let se hvad du køber og let få overblik over hvad gebyrerne går til. - Noget der ligger ret fjernt fra Danske Bank.
Hvis du vil låne penge som erhverv i Merkur, så skal du vise at du tilføre samfundet en merværdi. Miljømæssigt eller socialt. Du kan altså ikke låne penge til at spekulere i ejendomme. Det kan man i Danske Bank. Stadig. Og det var for øvrigt årsagen til finanskrisen. Den praksis har man stadig lov til i Danske Bank - new standards. Det har man ikke lov til i Merkur.
Hos Merkur er det for øvrigt heller ikke muligt som privatkunde at låne til en bil der ligger under energiklasse A. Det kan man i Danske Bank. - I 'den nye standard'-verden. De er nemlig bedøvende ligeglad med hvor forurenende din nye bil er, så længe du låner pengene i new standard Danske Bank.
Men hov. Er det ikke fair at en virksomhed skilter med hvor de tror verden er på vej hen? Svaret er: jo, hvis de vil bruge det til at danne en ny intern arbejdskultur der forfølger nye forretningsmuligheder i den nye verden. Svaret er: nej, ikke hvis man viser en verden man ikke er en del af. I så fald er det i bedste fald dårlig kommunikation og i værste fald løgn.
Skåret ind til benet: En kampagne der burde være holdt intern, blev gjort ekstern. Sagt på en anden måde: de penge der er brugt på kampagnen, burde i stedet være brugt på intern uddannelse i ’den nye verden’.
Måske går der ganske få medarbejdere rundt i Danske Bank og ved hvordan de skal oversætte verdens udvikling til nye bankydelser. Men hvis troværdig kommunikation er en del af den nye verden, så lever Danske Banks kommunikationsafdeling, heriblandt den øverst ansvarlige Kolding, og deres reklamebureau på kvalmende vis stadig i det 20. århundrede.
Jeg har ventet lang tid på en kampagne som 'New standards' af Danske Bank. Jeg har glædet mig til den dag, hvor en stor dansk virksomhed tør vise hvad de tror på; hvor de viser hvilken bedre verden de er med til at skabe; hvor virksomheden stolt viser hvilke positive resultater i samfundet de skaber.
En kampagne der viser solceller på hytter i Afrika, sportsstjerne med handicap og autonome der kæmper mod politiet.
Men de er ikke en del af det samme fællesskab. Tværtimod.
- - -
Jo, simpelthen ved at være transparente med det de sælger. Ingen uigennemsigtige pakker. Hos Merkur kan du let se hvad du køber og let få overblik over hvad gebyrerne går til. - Noget der ligger ret fjernt fra Danske Bank.
Hos Merkur er det for øvrigt heller ikke muligt som privatkunde at låne til en bil der ligger under energiklasse A. Det kan man i Danske Bank. - I 'den nye standard'-verden. De er nemlig bedøvende ligeglad med hvor forurenende din nye bil er, så længe du låner pengene i new standard Danske Bank.
