Jeg holdt for nylig en tale på Dansk Design Center. Det skete, da jeg var inviteret til at indgå i et panel for at kommentere på en ny rapport fra DDC som har titlen 'Nye Innovationsaktører'. Rapporten skeler meget til teknologi som kilde til vækst og er inspireret af mange, nye, små teknologivirksomheder i USA.
Her er min kommentar til rapporten:
"Tak for at I inviterede mig til at komme i dag.
Jeg vil gerne starte med en lille anekdote.
Jeg sad i sommer sammen med min far i sommerhuset. Det ligger lige ud til Østersøen med udsigt mod Christiansø. Der synes ikke at findes et tryggere og roligere sted i verden. Det ligger lige ud til klipperne og havets bølger. Vi så TV-Avisen. Først kom der et indslag om ISIS. Bagefter kom der et indslag om klimaudfordringen. Og så sagde min far pludselig: "Jeg havde aldrig troet at det ville ende SÅDAN her."
Det skal siges om min far, at han ikke støtter venstrefløjen. Snarere tværtimod. Han er isenkræmmer og tidligere formand for den lokale handelsstandsforening, medlem af Rotary, etc. Hans morfar, min oldefar, var endog med i Frimurerlogen.
Nå, så det der med at bekymre sig voldsomt om verden sker meget sjældent for min fars vedkommende. Men jeg kunne godt følge ham, mens jeg sad der med ham og ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige til min gamle far:
Her har han levet hele sit voksne liv op igennem 70erne, 80erne, 90erne og kun oplevet at det er gået én vej i samfundet: fremad.
Indtil nu. Hvor det hele synes at stå meget usikkert og på vaklende sokler; hvor det hele måske føles som om at det kan risikere at ramle over de næste årtier. Han havde, som han indikerer, troet, at ligesom samfundet på Bornholm og samfundet i Danmark blot fortsatte sin fremgang, at andre lande og verden som sådan bare ville følge med. Men sådan er det ikke gået. Snarere tværtimod: han havde ikke troet at det skulle ende SÅDAN her.
Jeg fortæller denne historie, fordi der sikkert er mange andre som min far, der kan mærke er noget er helt galt. Og at noget ikke hænger sammen; at noget skal ændres. Jeg kommer tilbage til pointen senere.
Dér hvor vi arbejder, er vi overbevist om, at bæredygtigt udvikling er den eneste vej til et samfund i langvarig vækst. Vores samfund i dag er bygget til at skabe kortsigtet vækst med tilbagevendende, store kriser. Det skal vendes til langvarig vækst uden store kriser.
Tiden for overforbrug er ved at slutte og tiden for langvarig og meningsfuld vækst kan begynde.
Der er ting jeg i rapporten er uenig i, men en ting jeg synes er spot on er, at der er begyndt at opstå virksomheder - som vor egen - for hvem et bæredygtigt og inkluderende samfund er mere vigtigt end vækst og penge.
Hvordan får vi kunder hos os?
Hvis vi ikke kontaktes, som heldigvis sker mere og mere, så pitcher vi selv idéer og skaffer samarbejdspartnere i form af firmaer, research institutioner og organisationer. Vi arbejder med udgangspunkt i at drive den udvikling fremad, som vi selv ønsker at se i samfundet.
Senest har vi investeret tid og midler i et adfærdsmålingsværktøj.
Værktøjet er et online værktøj til at dokumentere positiv forandring under pilotprojekter. Det er rettet mod at måle borgeres og medarbejderes forandringer over tid, ofte over lang tid. Metoden er inspireret af et researchprojekt om lykke lavet af Harvard University. Og vi har forsøgt at forbedre Harvards værktøj ved at bruge vores etnologiske kompetencer for at gøre det lettere at måle impact. Virkelig, menneskelig impact. Og vi viser forandringerne med tal, grafer og informationsgrafik.
Værktøjet er et online værktøj til at dokumentere positiv forandring under pilotprojekter. Det er rettet mod at måle borgeres og medarbejderes forandringer over tid, ofte over lang tid. Metoden er inspireret af et researchprojekt om lykke lavet af Harvard University. Og vi har forsøgt at forbedre Harvards værktøj ved at bruge vores etnologiske kompetencer for at gøre det lettere at måle impact. Virkelig, menneskelig impact. Og vi viser forandringerne med tal, grafer og informationsgrafik.
Vi gør der for at bevise den positive effekt som et pilotprojekt i en organisation kan afstedkomme. Og for at gøre det lettere for beslutningstagere at træffe rigtige beslutninger om at fortsætte eller ændre et projekt baseret på dets egentlige og langvarige impact på medarbejdere og borgere. For at stoppe dårlige projekter. Men først og fremmest for at vide hvornår man egentlig skaber positiv impact og værdi under et projekt.
Men lad os ikke blive alt for entusiastiske for teknologi. Det er faktisk ikke min hensigt.
Jeg så for nylig et gammelt interview med Steve Jobs fra starten af 90'erne. Her siger han at han vil lave teknologi som skubber samfundet fremad. Den kvikke journalist spørger ham så: Hvordan ved man, om man skubber det i den rigtige retning? Jobs tænker i lang tid. Og så svarer han: Det er i sidste ende et spørgsmål om smag.
Og han har ret. Det er et spørgsmål om smag og individuelle værdier blandt dem, "entreprenørerne", der tilkæmper sig muligheden for at realisere teknologi til at løse de problemer man - med sine værdier - ønsker løst.
Når det handler om teknologi og om at udløse teknologiens potentiale, så synes jeg ikke de har den rigtige smag i USA. De er enormt teknologi-fokuserede, hvor teknologi nogle gange udvikles som et endemål i sig selv.
Teknologi er fantastisk. Men teknologi skal ikke være startpunktet for innovation. Eller et krav for at sige, at noget er innovativt.
Kan du skabe vækst og innovation med teknologi? Selvfølgelig kan du det, det er ret let. Tag bare adfærdsmålingsværktøjet. Det er der mange der gerne vil høre mere om.
Men måske er et sundere og mere konstruktivt spørgsmål: Kan du skabe vækst og innovation uden teknologi?
Men måske er et sundere og mere konstruktivt spørgsmål: Kan du skabe vækst og innovation uden teknologi?
Kan du bruge et andet fænomen end teknologi til at drive innovation og vækst? Kan man finde en anden kilde som inspiration til at skabe vækst og fremgang?
Jeg vil gerne tilbyde et koncept: natur.
Det lyder måske arbitrært. Men prøv at overvej, om man kan bruge naturen i stedet for teknologi som inspiration til at skabe inspiration og vækst.
Sagen er den, at vi er blevet alt for afkoblet fra den fysiske verden.
En simpel test af den afkobling kan laves ved at spørge: hvor mange i dette lokale ved, hvilke ressourcer og mineraler det har krævet, at lave det tøj du bærer rundt på i dag?
En simpel test af den afkobling kan laves ved at spørge: hvor mange i dette lokale ved, hvilke ressourcer og mineraler det har krævet, at lave det tøj du bærer rundt på i dag?
Jeg tror at fremtidige generationer vil se tilbage på vores generation som skødesløse. Skødesløse i ikke at vide og i at være ligeglade med den måde vi brugte og kerede os om vores ressourcer.
Selv er jeg i gang med at skrive endnu et kapitel til mit eftermæle. Jeg er gået sammen med en landmand for at lave fødevarer baseret på affaldsprodukter. Ingen teknologi er nødvendige; kun naturen og naturens egne processer. Og vi kan vel at mærke skabe særligt proteinholdige fødevarer - billigt. Noget der især vil være brug for, hvis vi skal imødekomme det forestående madbehov i verden med proteiner produceret af andet end kød.
I rapporten fra Dansk Design Center nævnes mange eksempler på datatunge apps som primus motor for den nye vækst.
Jeg ved det er svært at tro -- men man kan faktisk godt ændre verden uden brug af apps og data-analyserende hjemmesider.
Faktisk går prisen på bits ned, mens prisen på mineraler går op.
Derfor er det økonomisk også smart at skabe forretning som bygger på en bedre og mere nysgerrig og progressiv forståelse for og anvendelse af natur. Det kræver at vi udvider vores ensrettede og reptilhjerne-stimulerende fokus på øjeblikkeligt tilfredsstillende teknologiprodukter. Også hvis man tænker økonomi på lang sigt.
Hvor teknologi er en 'enabler' til at løse problemer og realisere drømme og værdier, er naturen - den biologi vi er en del af og de mineraler og ressourcer, vi er afhængig af - selve kilden til at skabe problemer og udvikle drømme og værdier. Teknologi er blot et medium. Naturen er ikke.
Man kan spørge: med hvilken grundlæggende kilde ønsker vi at folkeskolerne skal lære vores børn - fremtidens entreprenører og samfundsbyggere - i inspiration? Teknologi eller natur?
Måske er det, vi har behov for, i jagten på langvarig vækst, ikke en dyb forståelse for teknologi, men en dyb forståelse for natur.
Selvfølgelig er det ikke et enten eller. Til det er naturen for grundlæggende og altomfattende. Men desværre også for overset som kilde til inspiration, innovation og langtidsholdbare produkter og tankemåder i forhold til tidens fokus på teknologi og kortsigtet vækst.
Her i vores del af verden er vi så småt ved at fatte det. Se bare på min gamle far. Det begynder at sive ind, at vores produktions- og leveform har konsekvenser for hele verden.
Vi må industrialisere os ud af krisen. Med en grøn industri der lader sig inspirere af, hvordan naturen gebærder sig fx ved at producere uden at skabe affald. Ligesom ungdommen udvandrede i 1800-tallet for at industrialisere Amerika, skal ungdommen 'grønstrialisere' Europa i det første århundrede i dette årtusind.
På forunderlig vis er vi nu så heldige, at være født i denne del af verden. Faktisk er chanchen for at blive født i Danmark 0,05%. Vi har altså adgang til gode kår og gode nok uddannelser og udsyn til at se, at vi må gøre op med traditionelle tankemåder og produktionsparadigmer, for at skabe vækst på lang sigt.
Det er ikke enden, som min far indikerede. Tværtimod.
Vi er så begunstiget som et folk. Og vi må bruge vores begunstigelse til at turde at bruge vores fantasi på modige og smukke måder, for at skabe og inspirere langsigtet vækst som producerer goder i harmoni med naturen og som giver os adgang til endnu ukendte dybder af virkeligheden."
Vi er så begunstiget som et folk. Og vi må bruge vores begunstigelse til at turde at bruge vores fantasi på modige og smukke måder, for at skabe og inspirere langsigtet vækst som producerer goder i harmoni med naturen og som giver os adgang til endnu ukendte dybder af virkeligheden."
---
DDC rapporten:
--
Se eksempler på virksomheder som 'producerer i harmoni med naturen' her (fra tidligere blogs):
--
Se hele præsentationen af serie-entreprenør Gunter Pauli som var vedlagt som nytårsgave ved sidste blog-indlæg:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2951/hvad_jeg_blev_mest_inspireret_af_i_2014.html
--
Om teknologiudvikling og en genoprejsning af en lidet anset teknologifrygt (inspireret af en frygt italesat af grundlæggeren af Sun Microsystems og java-sproget):
--
Manifest om at bygge et nyt land: