Dem der ikke hopper, de hader klimaet

Hvad vil man være allermest stolt af, at ens virksomhed har udrettet?
Hvad vil man være allermest stolt af, at den virksomhed man er en del af, har udrettet?

At have skabt kundetilfredshed? At have skabt brugbare produkter? At have skabt x antal arbejdspladser? Skabt vækst og sunde økonomiske rammer for sig selv og ens familie? Hvad er kort sagt formålet med ens virke og virksomhed?

Jeg er 30 år. Jeg er ikke begyndt at tænke i de baner endnu. Så meget. Så ville jeg gå hen og blive mere kuk i bærret end det i forvejen er tilfældet. Men jeg regner med at det er en del af mange andre, lidt ældre, virksomhedsansattes og lederes logiske tanker og overvejelser.

Jeg arbejdede engang på et projekt i Canada for en af verdens største mobilproducenter. De havde tabt pusten og gejsten for at producere mobiltelefoner. Hvad var det overordnede formål, som ledelse og ansatte kunne tro på, som forklarede hvordan de i fremtiden skulle designe de mange millioner mobiler, de introducerede på markedet hvert år? Hvad skulle lede udviklingen af mobiltelefoner i fremtiden? Hvad skulle motivationen være, for at få de ansatte til at yde deres bedste? Hvad skulle den overordnede innovations-retning – formålet – være?

Det er spørgsmål, som alle virksomheder forhåbentlig stiller sig selv med enkelte års mellemrum. Verden udvikler sig; nye muligheder åbner sig, nye produktionsmetoder og maskiner ser dagens lys og ændrer markedsforhold. En virksomheds innovations-retningen må hele tiden indstilles og justeres for at kunne holde sig konkurrencedygtig i det udskillelsesløb som, let filosofisk, kan kaldes historiens udvikling.

Det er efterhånden tydeligt, at en række markedsforhold er ved at ændre sig, som presser virksomheder. Ikke på innovationsevnen, ikke på kundetilfredsheden, osv. Men den store elefant i rummet, som er klimaudfordringen, tvinger alle virksomheder til at overveje, hvad det overordnede formål med deres virksomhed er. Kunne man have gjort det bedre? Hvad er ens egen rolle? Hvor meget har man selv, uforskyldt, skadet i tidens løb?

Alle har en rolle at spille. Alle kan gøre det bedre. Men det kræver ofte en personlig, ledelses-støttet indsats på arbejdspladsen. Da jeg (sammen med andre) arbejdede med mobiltelefon-producenten, blev det klart, at der kan udvikles en række brugbare værktøjer, som virksomheder kan benytte for at krydse deres evner med et defineret formål. Ikke ved at være hellig; ikke ved at bruge irriterende løftede pegefingre. Men ved at forstå hvad kernen i virksomheden er og afstemme den til en nutidig, samfundsrelevant kontekst. Derved kan nye innovationsmuligheder opstå.

Dem der ikke gør noget, dem der ikke hopper, de kan fortsætte med den 20. århundredes tankegang og det virksomhedsrygte der medfølger.




Eksterne links:

Ophedet dialog mellem Milton Friedman og Whole Foods' John Mackey om vækst og formål (jeg holder med Mackey):
http://www.reason.com/news/show/32239.html

Porter/Kramers nyklassiker "Strategy and Society" fra Harvard Business Rreview (pdf):
http://www.empresaysociedad.org/NR/rdonlyres/B41F86FA-5CE0-4E48-8B96-1ED5C05AB53A/9270/StrategySocietyMichelEPorterandMarkRKramerHarvardB.pdf

Hvad vil man være allermest stolt af, at ens virksomhed har udrettet?
Hvad vil man være allermest stolt af, at den virksomhed man er en del af, har udrettet?