Jeg var ude og tale på en folkeskole i Ishøj for nogle dage siden. Folkeskolereformen står jo for døren -- så det er nok på sin plads med et indblik i, hvad der foregår derude.
Sidst jeg skulle ind på en folkeskole og fremlægge noget, var da jeg skulle til eksamen i 9. klasse. Så jeg var lidt spændt hvad der ventede mig 17 år efter.
Én af tingene der fremstod helt krystalklart, da jeg gik derfra igen, var, at børn er ambitiøse. Måske meget mere end jeg var klar over.
Klassen var fyldt med to-sprogede. Det var jo Ishøj. Faktisk så jeg ikke en eneste ’klassisk dansker’ i den klasse af 12-årige jeg besøgte. De havde alle forældre med en anden etnisk baggrund end dansk.
Note: Ingen havde dog tørklæder på. Som en person der får den meste information om to-sprogede danskere gennem medier som aviser og TV, blev jeg helt overrasket over at ungerne gik rundt uden tørklæder og talte flydende dansk. Og for øvrigt bare var børn, som jeg husker mig selv fra folkeskolen på Bornholm. Bare med en tykkere kulturel baggrund.
Nuvel.
Klassen havde en tema-uge om vand. Jeg skulle komme og tale om vand i et større globalt perspektiv (uden at blive for akademisk, bad lærerne mig om).
Ok. Jeg begyndte. Se hele præsentationen her:
http://www.slideshare.net/tobiaslau/strandgrdskolen-vand
Jeg kom til sidst til en pointe om, at man kan tjene mange penge ved at løse vand-udfordringen. Markedet for af-saltning for eksempel (at gøre havvand til drikkevand) regnes alene for 2012-15 at være på 34.000.000.000 kroner. Det var min happy end – eller nok snarere cliffhanger.
Dén fangede de. Ungerne, selv dem der ikke havde spurgt så meget tidligere, kom helt op på dupperne. ”Kan jeg så bare gå ned til stranden og få alt saltet ud og så få 34 milliarder kroner?”, spurgte en dreng mig og stak en håndflade ud, som om der ville regne penge ned i den. Og til det, var det korte svar ja, hvis du laver det på en smart måde, så er der helt sikkert nogle der vil være meget interesseret i at tale med dig.
Og sådan blev det ved.
Pludselig kunne de se, at de ikke behøvede at lave ting, som deres forældre eller andre lavede. De kunne lave noget helt nyt: forbedre verden og tjene penge på det. Dét tror jeg ikke de havde hørt før.
Det er jo i folkeskolen at de første frø sås, for at danne de mennesker, der skal kunne skabe en bedre verden, sandsynligvis bygget på helt andre tankesæt end i det 20. århundrede.
Men de skal jo inspireres til det. Nogen skal tilskynde dem. Jeg håber at den nye skolereform vil gøre netop det.
