Der er få brands jeg sådan for alvor har respekt for.
American Apparel er et af dem. Interface er et andet.
Nogle jeg synes er værd at følge med i, er japanske MUJI. Du kender dem nok, så jeg vil ikke sige mere end at de er en designkæde, en form for Japans miljøbevidste mini-IKEA, der laver lavpris-højæstetiske hverdagsprodukter. De havde i 2013 et overskud på 800 millioner kroner.
En tendens jeg tror, man kommer til at se langt mere til, er store firmaer der engagerer sig i små lokalsamfund for at forbedre den håndværksmæssige kvalitet i deres produkter.
Det sker allerede uden for radaren for de fleste: InterfaceFLOR skabte i 2004 produktet FairWorks i tæt samarbejde med lokale vævere i Indien. Jeg har allerede blogget om Pernod Ricards fascinerende initiativ ’Our Vodka’ i Berlin. Og Nikes banebrydende ’Considered’ projekt fra 2006 (som siden er blevet skrinlagt og genopstået i ny form) var det første af Nikes projekter der prøvede at ryste brandets ’sweatshop’ konnotationer af sig.
Hjemme i mit barndomshjem i Rønne drak min bror og jeg mælk – og senere kaffe – af kopper lavet af Hjorths Keramik. Hjorths Keramik er et over 100 år gammelt værksted i Rønne der i dag styres af min gamle gymnasiekammerats far, Ejnar (lokalt kaldet Potte-Ejnar). Kopperne er, ligesom alle andre keramikgenstande fra Hjorth, skabt af bornholmske kunsthåndværkere; koppen er af Peter Hjorth, lavet omkring 1962 og stadig i produktion.
Jeg syntes så godt om koppen, det simple, lette og elegante, men stadig mørke og rustikke look, med dens matte, brune glasur som stammer fra det bornholmske grundfjeld, nærmest som om den fremkalder en form for middelalderlig modernitet som ikke findes andre steder end på Bornholm. Se koppen i bunden af bloggen.
- - -
Nu er der sket det forunderlige, at gigantdesignkæden MUJI har fundet koppen på Bornholm. Havde jeg for to år siden ikke genfundet kærligheden til koppen og købt 12 styks til vores tårn, hvor vi sidder og arbejder på Refshaleøen til dagligt, havde jeg også selv glemt alt om den.
Men nu har MUJI fundet den. Og de blev så vilde med den, at de vil sætte den i masseproduktion og sælge det simple bornholmske stykke design til hele Japan fra MUJIs ny-etablerede flagship store.
Nu kommer den gamle keramikfabrik fra 1859 i Krystalgade i Rønne igen til at lyde af travle, beskidte, svedende og koncentrerede håndværkere, som i sin storhedstid. – Eller i hvert fald mere end tidligere.
Selv var jeg for nogle år siden involveret i et nyt start-up som ville finde uovertruffen håndværk i Indien og andre steder i udviklingslande, for at masseproducere det til det vestlige marked, leveret med vidtrækkende transparens i produktionsvilkår og materialeanvendelse. Det strandede desværre. Men MUJI har fat i den samme iver; at finde godt og smukt håndværk fra rundt om i verden, der kan redde håndværkstraditioner, blændende design og – ja – flere arbejdspladser.
Gad vide hvilke på-vej-til-at-blive-glemte håndværkstraditioner fra Fanø, Himmerland, Møn og Limfjorden som venter på at blive fundet af store produktionskæder? Her efter pakket ind og solgt som historiefyldte luksusvarer med fortællingen om velovervejet materialehåndtering og stolte håndværkertraditioner?
Fundet og leveret rigtigt, kan håndværket bringes ind i det 21. århundredes globale økonomi. MUJI, Nike og Interface er allerede startet...
- - -
