I starten af sidste måned var jeg en tur i Stockholm. Det var ikke meningen at jeg skal skulle lave noget arbejdsrelateret. Men sådan endte det ikke. Steve Jobs sagde for nylig i et interview i Time: "I don't have a career. I just respond to stuff." Uden at ønske en sammenligning, så skete det samme for mig i Stockholm. Jeg kommer hjem med en følelse af at have set lidt af fremtiden. Og den vil jeg gerne dele, da jeg fik lov til at dele den viden, jeg fik af dem jeg stødte ind i deroppe.
Jeg skulle besøge en veninde, og deroppe mødte jeg hendes far og farens arbejdskollega. Det viste sig, at de to mænd var en del af et lille, globalt selskab af forskere som verden rundt arbejder på at fremme en ny bæredygtig energikilde. Farens arbejdskollega er svensker og tidligere Innovation Manager for Volvo. Svend hedder han og er nu 70 år, men ligner og opfører sig som en på 50. Han bruger hele sin tid på at forske i den nye energikilde. Over en middag blev jeg naturligt nysgerrig i projektet, og Svend inviterede mig til at komme og besøge deres laboratorium dagen efter.
Næste dag tog jeg derud. Efter at Svend fremlagde den sædvanlige Al Gore-lignende introduktion (om at der bygges et kulkraftværk om ugen, osv.), begyndte han at vække en interesse i mig. Svend og en række forskere fra hele verden bygger, i et open-source-inspireret fællesskab, videre på et kemisk gennembrud om molekyle-sammensætningen H1+H2+O. Gennembruddet blev tildelt Nobelprisen i kemi for nogle år siden.
Forsker-fællesskabet har videreudviklet gennembruddet og skabt, hvad de kalder hydro-atomisk gas. Kort fortalt handler det om at man tager atmosfæren og bruger det vand der findes her til at udvikle en hydro-atomisk gas (der findes lige så meget vand i atmosfæren, som der findes vand i verdens have). Denne gas er eksplosiv og kan anvendes som ny energikilde. Så simpelt og så komplekst. Man tager altså atmosfæren og laver den om til en eksplosiv gasart som ville kunne drive fx. en bil fremad.
Det ekstra-interessante ved energikilden, er at man kun behøver at tilføre 'gammel' energi i en kort periode for at starte gas-produktionen. Derefter kører processen af sig selv. Det vil sige – man skal kun tilføre energi (fra vindmøller eller kul eller andet) i et kort stykke tid, og så kører energiprocessen selv, og man kan slukke for den 'gamle' energi for altid. Når jeg spurgte Svend, hvorfor det ikke var kommercielt endnu, sagde han: "Folk tror ikke på det kan lade sige gøre, selvom vi kan bevise det i vores laboratorium.
Det lyder simpelthen for godt til at være sandt." Svend og Co. har dog pengene nogenlunde i orden, siger han (blandt andet fra bil-industrien, kunne jeg forstå). Så det er i følge Svend ikke pengene der mangler; det er folks tro på projektet. Så hermed er opråbet givet videre.
Er der nogen der er interesseret i at høre mere, så skriv til mig eller se den præsentation som ligger på nettet her:
www.bioenergydays.com/.../IGC_INTELLIGENT_GREEN_PRES_28%20-%20BIO.pdf Spørger man Svend om han er bange for at nogle hugger ideen, siger han: "Folk skal være mere end velkomne. Det her er en helt ny energikilde. Der er nok til at alle. Det bliver en billion-dollar industri." Jeg ved ikke om Svend er gal eller genial. Måske kan nogle af Børsens kemi-kyndige eller andre interesserede læsere hjælpe mig? Eller skubbe informationen videre?
